129 / 233
Kampen mod tuberkulosen
lægerne, der naturligt måtte ansættes af kommunerne. Her var
lægernes strategi nærmere at få staten til at anvende sinmyndighed
overfor kommunerne til at stille krav om skolelæger. Ønske om ret
lig regulering spillede her en væsentlig rolle, og udgangspunktet på
lægemødet i Den Almindelige Danske Lægeforening i 1899 var, at
spørgsmålet om skolelæger ikke blev løst, før man fik en lovgiv
ning. Men et cirkulære kunne også gøre det. 11900 kunne Lægefor
eningen til sine medlemmer tilkendegive, at man nu mente spørgs
målet tilfredsstillende løst ved et cirkulære fra Kultusministeriet og
ansættelse af skolelæger. 46Også i andre sager anså lægerne kom
munerne for at være medspiller, f.eks. i spørgsmålet om Køben
havns kloakering, i spørgsmålet om sammenhængen mellem Kom
munehospitalet og forskningen. Afgørende for, hvilken myndig
hed, der var relevant for sagen, var således ikke dogmatisk bestemt,
men syntes afgjort ved den lokale infrastruktur og urbaniserings
grad. Det var tilfældet med skolehygiejnen, hvor der på landet var
tale om en vidtspredt, lokalt baseret brugergruppe. Her blev
København og købstæderne samt stationsbyerne set som de steder,
hvor der ville være tilstrækkeligt befolkningsunderlag for en skole
læge. 47
Hvor brugergruppen var mindre og der kunne argumenteres for
en større specialisering, blev der imidlertid appelleret til staten.
Sindssygevæsenet var i vidt omfang statsligt. Reformforslagene gik
her i retning af at argumentere for, at kommunerne belastede væ
senet med tilfælde, der ikke var lægeligt fagligt, men derimod for
sørgelsesmæssigt begrundede, altså en kritik af manglende respekt
for lægefaglige kriterier. Selvom der var tale om et pres til fordel for
en kommunal opgave, nemlig forsørgelsen, var lægernes argumen
ter dermed begrundet i at reservere det egentlige sindssygevæsen
som en statslig specialopgave. Også det voksende problem med
epileptikere blev fremstillet som en statopgave, som endnu ikke var
blevet erkendt, men hvor man utvivlsomt måtte bøje sig for dette
krav om lægeligt tilsyn. 48Tuberkulosesagen hørte således hjemme
i en udbygget og frugtbar offentlig debat om offentlig finansiering
og behandling af en lang række forskellige sygdomme, der blev
oplevet som et problem for det moderne bysamfund. Lægerne hav
de løsninger på disse problemer, fordi de kunne definere dem som
specifikke sygdomme, der krævede en specialiseret og standardise
127