124 / 233
Helle Blomquist
skrift for Læger.19Ugeskriftet var også åbent for andre faggrupper,
der ytrede sig om hygiejniske moderniseringsprojekter. 20
I de mere specialiserede faglige foreninger blev der gennemført
enhelt anden type diskussion. Her har man koncentreret sig om nyt
apparatur eller behandlingsmetoder. Sådanne specialforeninger
blev der dannet en del af i disse år. Navnlig Den Almindelige Dan
ske Lægeforeningens repræsentanter så dette som udtryk for, at
Medicinsk Selskab havde mistet sin berettigelse, medens kredsen
omkring Medicinsk Selskabs bestyrelse henviste til behovet for et
forum for de fælles faglige emner i modsætning til specialforenin
gerne, der kun rettede sig til få. 21
Selskabet for Sundhedsplejen tilhørte den nye type af tværfaglige
foreninger. Den hørte hjemme i København, men havde ambitioner
om at reformere sundhedsplejen på landsbasis. Det var en forening
af nyere dato, i sin åbenhed typisk for tiden omkring århundred
skiftet, og den var integreret med andre foreninger på området: Af
de ni personer, der i 1895 var medlemmer af Sundhedsplejeselska
bets bestyrelse var de syv med ved naturforskermødet i 1892. Sel
skabet var på samme størrelse som Medicinsk Selskab, i 1895 ca.
380 medlemmer, men en del var utvivlsomt gengangere fra Medi
cinsk Selskab, ligesom en del fra Medicinsk Selskab deltog i Natur
forskermøderne. 22De danske læger havde dermed en omfattende
organisatorisk virksomhed, nationalt og internationalt, hvormed de
holdt forbindelsen vedlige med andre læger og med naturforskere.
Disse organisatoriske sammenhænge delte sig i to retninger. En
type af foreninger blev brugt til at fremme og opmuntre forsknin
gen. En anden type af foreninger var mere udadvendt mod omver
denen og blev brugt til at påvirke offentligheden og det politiske
liv. Foreninger af denne type med sundhedspolitiske mærkesager
skød op inden for mange områder. De var lægernes platform for et
samspil med det politiske liv. Eksempler på sådanne foreninger er
sygekasserne, Foreningen for Ligbrænding, dannet i 1881, 23Fore
ningen til Kønssygdommes bekæmpelse fra 1902, Nationalforenin
gen til Tuberkulosens bekæmpelse fra 1901, Foreningen til Skolehy
giejnens fremme fra 1903, Pædiatrisk Selskab 1908. Netop læger var
medstiftere af disse selskaber og deres afgrænsning og stiftelse hav
de nær sammenhæng med samtidige medicinske opdagelser eller
behandlingsmetoder. 24
122