Previous Page  123 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 123 / 233 Next Page
Page Background

Kampen mod tuberkulosen

for Læger, der formidlede en del af den lægefaglige og sund­

hedspolitiske debat og anmeldte et bredt udsnit af lægefaglig litte­

ratur. Det var desuden det af de generelle medicinsk-sundheds-

mæssige selskaber, der i bestyrelsen havde den mest omfattede

repræsentation af folk, der samtidig sad i statens centrale sund­

hedsadministration, Sundhedskollegiet. 13Medens det Classenske

selskab førte en hensygnende tilværelse, var Medicinsk Selskab i

fremvækst. Medlemstallet steg fra ca. 290 i 1891-93 til over 400 i

1902. De månedlige møder var besøgt af et stigende antal medlem­

mer. Man måtte udvide de fysiske rammer til egne aktiviteter, sam­

tidig med at man udlånte lokaler til andre naturvidenskabelige for­

eninger eller sundhedsorganisationer. Sammen med Medicinsk Sel­

skab fik de »store« tidsskrifter, Hospitalstidende og Ugeskrift for

Læger en stigende betydning over for Det Classenske Selskab og

Bibliotek for Læger. Et par eksempler kan vise, hvor alsidig debat­

ten var. I 1893 var der en diskussion om sammenhængen mellem

bakteriologi og afspærringsforanstaltninger mod kolera, et emne,

der var af afgørende betydning for en storby og hovedstad som

København. 14 Medicinsk Selskab afholdte i 1894 to velbesøgte

ekstraordinære møder om Københavns renovationssag, efter oplæg

af Københavns stadsingeniør Charles Ambt; i 1898 var der debat

om regeringens kommissionsforslag til kødkontrol, rejst af medlem

af Sundhedskollegiet, Københavns stadslæge Emil Madsen Hoff,15

og i 1903 diskuterede man tuberkulosebekæmpelse.16

Det var fremtrædende professionelle og embedsmænd, der her

ytrede sig. Ambt var ansvarlig for den tekniske infrastruktur i byen,

og er fremhævet som den, der var den egentlige bagmand bag

fremvæksten af København som moderne storby. 17I 1905 angreb

foreningen regeringens initiativer på prostitutionslovgivningens

område. 18 Prostitutionen var under forfatningskampen i slutnin­

gen af 1800-tallet blevet et symbol på striden mellem højre, der vil­

le tillade den kontrollerede prostitution og venstre, der af moralske

grunde ville kriminalisere den. Debatterne viser dermed lægernes

forsamlinger som åbne og udadvendte fora med adresse til offent­

ligheden eller politikere om deres mening om lovgivning og sund­

hedspolitikken. På Medicinsk Selskabs møder blev holdt foredrag

og debat. Der blev vedtaget resolutioner til politikerne med forslag

til lovgivning. Og foredragene blev i deres helhed gengivet i Uge­

121