130 / 233
ret behandling. Den debat, der fandt sted om opgaveplaceringen
viser, at en central, statslig opgaveløsning kom til at stå som den
mest rationelle løsning, både ud fra en administrativ, politisk og
lægefaglig opfattelse, når det var en specialopgave som tuberkulo
sen, det handlede om. Lægerne så desuden en bedre mulighed for
at få gennemslagskraft med specialopgaver i et statsligt system eller
i større, urbaniserede bysamfund.
I forbindelse med bekæmpelsen af tuberkulose blev spørgsmålet
om dennes placering som kommunal opgave diskuteret blandt
lægerne i Medicinsk Selskab. Konsekvensen af Nationalforeningens
standpunkt var, at tuberkulosebekæmpelse måtte være en statslig
opgave. Der var stor forskel på tuberkulosens udbredelse i de for
skellige kommuner, og dermed var kommunernes incitament til at
foretage sig noget meget uensartet fordelt. Dette ville gøre den
kommunale indsats valen. 49 Altså en faglig betænkelighed, be
grundet i brugergruppens heterogenitet og dettes betydning for
manglende muligheder for den faglige specialisering. Ganske vist
pegede man på muligheden, for at opgaven blev løst af kommuner
og amter med statsligt tilskud. Dog var den overvejende holdning
hos de debatterede læger i Medicinsk Selskab, at tuberkulosebe
kæmpelsen var en statslig opgave. I deres ønske om statsinterven
tion stod en front af yngre læger over for den ældre generation, per
sonificeret ved Sundhedskollegiets mangeårige medlemmer. 50
Danske læger hentede inspiration til tuberkulosebehandlingen
overalt i Europa. Men det blev de principper der lå bag den tyske
sanatorieopbygning der vandt, da Nationalforening fra 1901 stille
de krav til behandlingen. 51 Det tyske princip gik på at samle
behandlingen i store anstalter, hvor de syge placeredes under fuldt
opsyn. Ved overvejelser om konkret beliggenhed af anstalterne
indrog man ganske vist bl.a. lokaliteter, der geografisk muliggjorde
de indlagtes mulighed for besøg, men hovedhensynene var place
ring og udformning, der blev besluttet efter samlede overvejelser
over et optimalt klima i relation til sygdomsbekæmpelsen, betragt
ninger, der bevirkede, at lokalhensyn let blev nedprioreteret. Det
betød også, at indflydelse fra det nære lokalsamfund fik sværere
ved at slå igennem over for anstaltens regulering. Endelig indebar
behandlingsmodellen, at en centralistisk, statslig løsning blev den
mest indlysende.
Helle Blomquist
128