Previous Page  130 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 130 / 233 Next Page
Page Background

ret behandling. Den debat, der fandt sted om opgaveplaceringen

viser, at en central, statslig opgaveløsning kom til at stå som den

mest rationelle løsning, både ud fra en administrativ, politisk og

lægefaglig opfattelse, når det var en specialopgave som tuberkulo­

sen, det handlede om. Lægerne så desuden en bedre mulighed for

at få gennemslagskraft med specialopgaver i et statsligt system eller

i større, urbaniserede bysamfund.

I forbindelse med bekæmpelsen af tuberkulose blev spørgsmålet

om dennes placering som kommunal opgave diskuteret blandt

lægerne i Medicinsk Selskab. Konsekvensen af Nationalforeningens

standpunkt var, at tuberkulosebekæmpelse måtte være en statslig

opgave. Der var stor forskel på tuberkulosens udbredelse i de for­

skellige kommuner, og dermed var kommunernes incitament til at

foretage sig noget meget uensartet fordelt. Dette ville gøre den

kommunale indsats valen. 49 Altså en faglig betænkelighed, be­

grundet i brugergruppens heterogenitet og dettes betydning for

manglende muligheder for den faglige specialisering. Ganske vist

pegede man på muligheden, for at opgaven blev løst af kommuner

og amter med statsligt tilskud. Dog var den overvejende holdning

hos de debatterede læger i Medicinsk Selskab, at tuberkulosebe­

kæmpelsen var en statslig opgave. I deres ønske om statsinterven­

tion stod en front af yngre læger over for den ældre generation, per­

sonificeret ved Sundhedskollegiets mangeårige medlemmer. 50

Danske læger hentede inspiration til tuberkulosebehandlingen

overalt i Europa. Men det blev de principper der lå bag den tyske

sanatorieopbygning der vandt, da Nationalforening fra 1901 stille­

de krav til behandlingen. 51 Det tyske princip gik på at samle

behandlingen i store anstalter, hvor de syge placeredes under fuldt

opsyn. Ved overvejelser om konkret beliggenhed af anstalterne

indrog man ganske vist bl.a. lokaliteter, der geografisk muliggjorde

de indlagtes mulighed for besøg, men hovedhensynene var place­

ring og udformning, der blev besluttet efter samlede overvejelser

over et optimalt klima i relation til sygdomsbekæmpelsen, betragt­

ninger, der bevirkede, at lokalhensyn let blev nedprioreteret. Det

betød også, at indflydelse fra det nære lokalsamfund fik sværere

ved at slå igennem over for anstaltens regulering. Endelig indebar

behandlingsmodellen, at en centralistisk, statslig løsning blev den

mest indlysende.

Helle Blomquist

128