215 / 233
Anmeldelser
Thomas Sdderqvist, Jan Faye, Helge Kragh & Frank Allan Rasmussen (red.): Videnskabernes Køben
havn, Roskilde Universitetsforlag 1998, ISBN 87-78-67038-1, 276 s., ill, kr. 295.
Videnskabshistorie er en relativt ny disciplin, som kun i ret begrænset grad dyrkes her i
landet, men med denne bog om Videnskabernes København, får man en forestilling om,
hvad moderne dansk videnskabshistorie kunne betyde. Det skal selvfølgelig ikke forstås
sådan, at videnskabernes historie i Danmark er uudforsket. Visse større eller "arveligt bela
stede" fag som f.eks. medicin eller historie har en lang tradition for at beskæftige sig med
deres egen historie, og i forbindelse med det endnu uafsluttede mangebindsværk Køben
havns Universitet 1479-1979 blev samtlige fag og fakulteter på det nærmeste tvangsud
skrevet til at gøre det. Der er imidlertid, som udgiverne af Videnskabernes København
pointerer i forordet, stor forskel på den snævre, faginteme "firmahistorie” og så en bredere
videnskabshistorie, der ikke kun inddrager relationerne til andre fag og faglige miljøer,
men som også forsøger at se videnskaben i en større social, politisk og kulturel kontekst.
Det lykkes ikke altid forfatterne at leve op til dette formål, men det var i hvert fald ambiti
onen i det Netværk for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi, der med støtte fra Statens
Humanistiske Forskningsråd i årene 1994-98 udfoldede de sædvanlige netværksaktiviteter
og deriblandt udgav den bog, der her omtales.
Der er tale om en antologi, der behandler en række udvalgte aspekter i det, som udgi
verne kalder "den danske videnskabs guldalder" fra sidst i 1800-tallet til den store univer
sitetsreform i 1960'erne. Når noget betegnes som en guldalder, tyder det ofte på en vis
nostalgi hos den, der anvender begrebet, for det ligger i metaforen, at det siden guldalde
ren kun er gået ned ad bakke. Det er da også svært at overhøre en vis varme i stemmen, når
talen falder på dengang, København var overskuelig, men alligevel tilstrækkelig stor til at
rumme et levende og sammenhængende intellektuelt miljø. For slet ikke at tale om de gode
gamle dage før masseuniversitetet, da Københavns Universitet faktisk lå i Københavns
centrum (hører man et ekko af anti-KUA-kampagnen, der i forbindelse med Kommuneho
spitalets lukning anede mulighed for at vende tilbage fra eksilet på Amager?).
Videnskabernes København kommer vidt omkring, selv om tyngdepunktet ligger på de
naturvidenskabelige fag. Der er biografiske (Thomas Soderqvist om Niels Kaj Jeme), tradi
tionelt filosofihistoriske (Carl Henrik Koch om de københavnske filosofi-professorer fra
Harald Høfding til Jørgen Jørgensen), socialhistorisk orienterede (Henrik Harnow om de
københavnske ingeniørers glanstid), casestudyagtige (Lene Koch om sigøjnere og eugenik
ken i 1930'erne og 40'erne) og mere tematisk orienterede bidrag (Jan Faye om den logiske
positivisme). Dertil kommer bidrag om kemikere, miljøet omkring Niels Bohr, eskimologi,
Rockefellerfondens forsøg på at få danske naturvidenskabsmænd til at arbejde sammen
(mislykket selvfølgelig), Freud-reception, Hjelmslev og strukturalistisk linguistik og en
oversigt over arkiver, biblioteker og samlinger med relevant kildemateriale. Alle bidrag er
forsynet med kilde- og litteraturhenvisninger og gør et solidt og seriøst indtryk. I afsnittet
om den logiske positivismes gennemslag i København får man dog en slem mistanke, når
man ser et tysksproget brevcitat om Niels Bohr skæmmet af to banale oversættelsesfejl. Den
213