216 / 233
Anmeldelser
logiske positivismes centrale skikkelser havde hjemme i Wien og Berlin, så hvordan står det
mon til med forfatterens kendskab til denne filosofiske retnings hovedværker og den rele
vante sekundærlitteratur ud over de i litteraturlisten anførte engelsksprogede titler?.
Som antydet er bidragene ret forskellige, både i form, indhold og kvalitet. Det generelt
ret høje niveau skyldes bl.a., at forfatterne i mange tilfælde bygger direkte på deres ph.d.-
afhandling eller disputats/og det forklarer samtidigt det lidt kalejdoskopiske indtryk, man
sidder tilbage med efter endt læsning. Som sådan illustrerer bogen tydeligt de styrker og
svagheder, der følger med den statslige projektstyrede åremålsforskning. For at sikre kva
litet og resultater i løbet af den relativt korte tid, pengestrømmen flyder, tvinges man til at
bygge på anerkendte seniorforskere, hvis cirkler med en vis møje bringes til kortvarigt at
skære hinanden, hvorefter man går hver til sit og fortsætter i sit eget spor - i bedste fald
med et bindstærkt værk eller en skriftserie som et minde om den tid, man har kendt hin
anden. Svagheden ved denne konstruktion kommer særligt frem ved tværfaglige emner
som det foreliggende, hvor den korte årrække simpelthen ikke er tilstrækkeligt til at opbyg
ge et forskningsmiljø, der kan virke integrerende og ikke kun samlende.
Selvfølgelig kan en antologi som den foreliggende ikke komme hele vejen rundt, men
når man tager forordets udtrykkelige ambition om at se videnskabshistorien i sin "urbane"
sammenhæng forekommer det lidt uheldigt, at man af den ene eller anden grund ikke har
skaffet bidrag om en række nærliggende forskere eller fag, hvis gennemslagskraft i den
københavnske offentlighed var notorisk i kraft af deres politiske (radikale) engagement.
Brødrene Brandes er et navn, der straks trænger sig på, men også en række historikere kun
ne nævnes. Kan man mon håbe på en efterfølger: Humanvidenskabernes København?
Sebastian Olden-Jørgensen
Karin Lützen: Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets Køben
havn. Hans Reitzels Forlag 1998, s.456.
Skidne gader og stræder, stinkende latriner, løsagtige kvinder, omstrejfende børn, fattig
dom og elendighed. Det var sådan middelklassen, derfra 1830erne definerede sig selv som
"Nationens Kjærne", oplevede 1800-tallets København og satte sig for at ændre.
Det er middelklassens forestillinger om Det gode Liv og Familien, der er omdrejnings
punktet i Karin Lützens omfattende værk "Byen tæmmes". Forestillinger, der kom til at
præge såvel de offentlige tiltag, der i løbet af 1800-tallet blev sat i værk for at forandre byen,
som den private og kristne velgørenhed. Karin Lützen vil med sin undersøgelse vise, hvor
ledes forestillingerne om Det gode Liv og Familien blev konstrueret i perioden fra 1830erne
og frem til slutningen af århundredet, og hvorledes disse forestillinger blev virkeliggjort
gennem en bred vifte af offentlige reformer og privat velgørenhed.
Forestillingen om Det gode Liv forstået som et liv i selvbeherskelse, arbejdsomhed, spar
sommelighed og renlighed med den heteroseksuelle kernefamilie som centrum blev ifølge
Karin Lützen videreført i den socialdemokratiske velfærdsstat. Det er hendes antagelse -
eller budskab - at velfærdsstatens grundlæggende værdier blev udviklet i 1800-tallet, og at
"velfærdsstaten ikke er værdifri men formidler på subtile måder sit klassebestemte billede
af Det gode Liv".
Bag Karin Lützens ønske om at afdække den heteroseksuelle kernefamilie som en histo
risk konstruktion og vise, hvordan den form for familieliv blev idealiseret og snigende ind
ført som norm gennem velgørenhedsarbejdet, ligger et håb om, at det vil kunne åbne læs
erens øjne for, at denne familieform ikke er naturskabt, men "at familien kan have mange
former, og at forestillingen om den ikke skal forveksles med virkeligheden".
Som bogens hovedaktør finder vi den del af middelklassen, der med bekymring fulgte
de sociale omvæltninger, der var en konsekvens af lavssystemets ophævelse, den økono
miske liberalisme, urbaniseringen og den gryende industrialisering. Den erkendte med sti
214