222 / 233
Anmeldelser
nesker fortsat vil bruge dem, om end det måske vil blive på en anden måde end før.
Bogen er godt og overdådigt illustreret med flittig brug af Bymuseets billedarkivs store
samling. Der er et fortrinligt noteapparat og et nyttigt indeks over de omtalte værtshuse,
hvilket sikkert vil glæde mange. Hertil kommer en udmærket litteraturliste. Her har for
fatteren af gode grunde ikke kunnet nå at få Jonna Duch Christensen og Søren Federspiels
bog "Værsgo, der er serveret. Tjenernes organisationshistorie 1898-1998” med i litteraturli
sten, da den også blev udgivet i 1999, men den vil være interessant som videre læsning, da
den sætter værtshuse, bodegaer og cafeer ind i en større sammenhæng.
Man kan kun glæde sig over, at rapporten fra den etnologiske undersøgelse af værtshu
se i København ikke blot udmøntedes i en udstilling - der kun havde en levetid på et par
måneder - men også blev omarbejdet til en bog, der er tilgængelig for alle.
Anne-Lise Walsted
Jan Cortzen: Til vejrs. Københavns Lufthavn i 75 år. Børsens Forlag, København 2000. 279 s., 26 x
22 cm, indb.
Denne bog er udgivet i anledning af at det den 20. april 2000 var 75 år siden at det, der nu
hedder Københavns Lufthavn Kastrup, officielt blev taget i brug.
Det er imidlertid ikke et jubilæumsskrift af den gængse slags, hvor der kun er medtaget
det positive om virksomheden. Det er en kommercielt udgivet bog, omend lufthavnen har
købt et større antal, og manuskriptet ikke er godkendt af lufthavnens ledelse. Hvad der står
i bogen, hæfter forfatteren alene for.
Jan Cortzen er ikke historiker og har ingen tilknytning til luftfart. Han er journalist, var
chefredaktør for dagbladet Børsen fra 1978 til 1996 og har et omfattende forfatterskab bag
sig af bøger med emner fra den nyere tids danske erhvervsliv. Derimod forekommer hans
kendskab til flyvning, flytyper og flyteknik beskedent. Og det præger bogen. Det er helt
tydeligt, at det der har interesseret forfatteren er forretningen Københavns Lufthavn
Kastrup, især i den nyere tid. Det første kapitel begynder derfor i 1987!
Det er beretningen om hvordan en nok temmelig bureaukratisk offentlig institution, der
reelt blev styret af juristerne på Slotsholm, på få år blev omdannet til en kommerciel suc
ces, et børsnoteret aktieselskab, der nu også driver virksomhed uden for landets grænser.
Først på side 64 begynder skildringen af lufthavnens første år, men det kapitel forekom
mer noget tyndt. Der havde ellers været nemt at finde en masse fakta i Dansk Flyvnings
Historie fra 1936, men det synes som om forfatteren slet ikke kender dette standardværk.
Det er i hvert fald ikke nævnt i listen over kildemateriale. Men hvorfor er der en side om
Ellehammer, der aldrig har fløjet fra Kastrup?
Lufthavnen under besættelsen har fået sit eget kapitel. Det er interessant læsning, men
mon der nu "i besættelsens første år" var samlet op mod 400 tyske fly i lufthavnen? Jeg tviv
ler.
I samme kapitel hævdes det, at det var tyskerne, der foranledigede anlæg af de første
betonbaner. Det er ikke korrekt - initiativet kom fra Det Danske Luftfartsselskab! Sagen
omtales udførligt i selskabets 25-års jubilæumsbog, der udkom i 1943, altså midt under
besættelsen. Havde det været Luftwaffes baner, havde man næppe fået lov til at omtale
sagen og'oplyse banelængde og retning.
Efter befrielsen blev højtstående danske luftfartsfolk afhørt om startbanebyggeriet af
"Den parlamentariske Kommission". Af kommissionens trykte beretning (Bd. X, 1949, s. 504
ff.) fremgår, at tyskerne nærmest var irriterede over byggeriet, som de frygtede ville gene
re deres brug af Fliegerhorst Kastrup!
Årene umiddelbart efter Befrielsen er nok Kastrups guldalder. Det nationale luftfartssel
skab ekspanderede som aldrig før, for derefter at forene sig med sit svenske og sit norske
modstykke til SAS, der siden oprettelsen har været Kastrups ubestridt største bruger. Luft
havnens historie falder derfor på mange områder sammen med det skandinaviske luft
220