166 / 243
_
7
—
er den fra en meget tidligere Tid end de gule Mure, der
er rejst oven paa. Skolepogene vandrede her deres tunge
Skolegang, og de arme Ungersvende fik ofte Riset at
smage, saa Pladsen har genlydt af deres Jammer. Peb
lingene, der gik klædt i lange Kjoler uden Ærmer, kun
med en Aabning paa højre Side, hvorigennem de kunde
udstikke Haanden, var væsentligst henvist til at søge deres
Brød ved at synge og tigge for hver Mands Dør, men
da Christian den Anden, paa Sigbrits Raad, befalede, at
ingen maatte antages i Skolen med mindre han selv kunde
købe sin Kost, blev som Følge heraf en stor Mængde
Disciple fordrevne derfra. Skolebygningen blev i 1478
indrømmet til Lokale for det nyoprettede Universitet, men
dette varede kun til Universitetet det paafølgende Aar
blev flyttet til det hos Borgerne laante Raadhus paa
Hjørnet af Studiestræde og Nørregade.
Ved Reformationen kom Skolen ind under Universi
tetet, dens Rektor blev „Lector musicus“ ved Universitetet,
og sammen med en Hører skulde han lede Korsangen i
Frue Kirke. Senere træffer man Skolen i det af Munkene
forladte Oraabrødre Kloster. 1545 blev den latinske Skole
paany, efter at den nye Lære havde gjort det nødvendigt,
indrettet ifølge Kong Christian den Tredjes Anordning og
paa Bekostning af Stadens 3 Sognekirker, Vor Frue, Hel-
liggejstes og Sanct Nicolai, der i 1548 forpligtede sig til
at bidrage til Skolen. 1545—48 blev opført en ny Skole
bygning paa en Plads ved Vor Frue Kirkegaard mellem
Klædeboderne (Skindergade) og Dyrkjøb, omtrent hvor
nu Soldins Stiftelse ligger, paa en Grund, hvis Bygning
i 1519 var afbrændt derved, at nogle tyske Soldater for
søgte at indebrænde endel Skotske, som befandt sig der
i Huset. Skolen kaldtes nu almindelig Vor Frue Skole
eller den latinske Skole.
I Slutningen af det 16 Aarhundrede blev den ombyg
get, for at vinde Plads, og fuldendt 1599 af Bygmester
Jørgen Schult. 1634 blev den yderligere udvidet, og fik
til Skindergade en Tilbygning til Bolig for Rektor og
Hørere. 1728 — under den store Bybrand — nedbrændte