Previous Page  167 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 243 Next Page
Page Background

Skolebygningen, men var alt i 1731 opført igen af Grund­

mur, med selve Skolen ud til Frue Kirke og Lærerboligen

til Skindergade, og indtog saaledes Pladsen fra Lille Fiol­

stræde til Kirkegangen, som i Flugt med Skoubogade

førte fra Klædeboderne til Vor Frue Kirkegaard, dog med

Undtagelse af et lille Hjørnested, som laa paa det nord­

østlige Hjørne ud til Fiolstræde. Saaledes stod den indtil

Bombardementet i 1807, da den sank i Grus, og LJnder-

visningen foregik til 1808 i Vajsenhuuset, derpaa i Trini­

tatis Kirkes Præsteresidens i Kannikestræde. Først i 1811

paabegyndtes Opførelsen af den ny Skolebygning, som den

nu staar paa sin kendte Plads, efter Tegning af C. F.

Hansen, og dens Plads blev tilbyttet ved Mageskifte med

Universitetet. Paa Grunden her, omtrent midt imellem

Kannikestræde og Skindergade, laa indtil Bombardementet

i 1807 to Professorresidenser. Skolen indviedes 23 April

1816, og ved Resolution af 16 Septb. 1817 fik dette, Lan­

dets anseligste og fornemste Skolehus, sit nuværende Navn,

og Hovedbygningen har over Facaden Indskriften:

DISCIPLINA SOLLERTI FINGITUR INGENIUM

Ved kløgtig Undervisning uddannes Forstanden.

Paa de Tider, da den nye Skole blev opført, var

Pengemangelen følelig ved de Bygningsarbejder, som de

forskellige Institutioner maatte sætte i Gang, den offent­

lige Byggevirksomhed var dengang præget af tvungen

Sparsommelighed, hvad der mærkede ogsaa denne Bygning

baade i teknisk og æstetisk Henseende. Ved en Mur blev

Bygningen forbunden med et Gymnastikhus. 1832—33

opførtes i Gadelinien et nyt Gymnastikhus Syd for Hoved­

bygningen og forbundet med denne ved en Mur med Port.

Jeg vender nu tilbage til en udførligere Omtale af

Degnegaarden og Kantorgaarden. Til Vor Frue Kirkes

Forherligelse og for at give den desto større Glans, havde

Biskop Peder Sunesøn indrettet et Kollegiatkapitel eller et

Slags Domkapitel ved Kirken, bestaaende af en Dekanus

eller som han kaldtes Degnen, der som Formand stod i

Spidsen for Kapitlet, endvidere en Kantor og flere Kan­

niker. Degnen havde Opsigt med Kannikerne, og var