![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0170.jpg)
— 11 —
var langt tilbage i Tiden tildels omgivet af Haver, indtil
der i Nørre Ports umiddelbare Nærhed fandtes nogle
Gaarde, og Gaden har da været noget mere kroget end nu.
I Jordebogen over Byens Ejendomme af
2
Maj 1496
anføres saaledes „Hans Bertramsen en hawe østhen op
till then jordh, Andhers Mathsen haffuer aff byen i thet
stræde, som løber fra her Cantors port, Mortin Schriffuere
ehn hawe østhen op till hans gord oc vesthen fra thet lille
stræde, som løber fraa her Cantors port, Per Laurenssen
en gord synden Jep Mortenssen vti thet lille stræde, som
løber ind til her Cantors port“ .
I de følgende Aar blev der paa Krystalgades Nord
side og i Store Fiolstræde opført en Mængde Boder, og i
Begyndelsen af det 16 Aarhundrede nævnes her: Arme,
Niels Stemps Boder, østen derfor Peder Godskes 5, østen
derfor Joakim Beks 4, hvilke sidste i 1543 i Øst gik ud
til „det Stræde, som løber til Byens Vold“ .
I Optegnelser, 1523—82, mest om Byens Afhændelser
af Jord, og hvortil de derved indkomne Penge brugtes,
anføres Anno 1570 under Violstrædit: „Aar mdlxx then
xix dag may bleff aff menige, borgemestere oc raad sam-
tøckt, at Mickel Nielsen, raadman, skall haffue then øde
platzs och bysens jord paa then nordost hiørne vdj Viol
strædit, som Niels Palsen i fordom tid paa boede, och er
then hegnit och planckewerck, som waar satt om kring“ .
Der var Øst for Fiolstræde afdelt Grunde paa 48
Alens Længde og 17 Alens Bredde til Krystalgade. I det
mindste var der 3 saadanne, som tilhørte Kapitlet, og var
udlejet til 3 Kanniker. Øst op til dem var Johan Urnes
Have, der ogsaa gik bag ved dem ud til Fiolstræde, og
denne Grund havde han købt af Byen i 1527. Denne,
Johan Urnes Have, har altsaa begyndt rned Nr 26 i Fiol
stræde, men dette og de følgende Huse til Nr 32 var
tidligere alene Smaahuse, der altsaa var Parceller af en
større Grund. Den sidste finder vi i Nr 34, kaldet „Lin
den“ , hvis Grund ses at have gaaet baade til Krystalgade
og Peder Huitfeldts Stræde, og var af saa stor Udstræk
ning, at den en Tid kunde bruges som Kirkegaard, men
herom skal vi senere høre nærmere.