Teglgaardsstræde

Opretholder af Disciplinen mellem disse, udfærdigede

Kapitlets Breve og udøvede den gejstlige Jurisdiction over

Kapitlets Bønder.

Degnegaarden med Dekanens Residens var opstaaet i

det 13 Aarhundrede, og blev skænket af den tredje Degn,

Niels. Det maa have været en anselig Gaard, idet den

oftere omtales som Mødested for offentlige Forhandlinger.

Dens Grund har strakt sig ud mod Vor Frue Kirkegaard,

og til Degnens Embedsbolig, som laa ned mod Hjørnet

af nuv. Fiolstræde og Kannikestræde, hørte en stor Abild-

gaard. Degnegaarden har imidlertid omfattet et større

Areal end denne nederste Del af nuv. Fiolstræde, idet

dens Omraade mod Nord gik op til „det lille Stræde bag

Degnens Gaard“ , senere Skidenstræde, nu Krystalgade, og

her var antagelig et Plankeværk med Indkørselsport. I

Degnens Gaard. var der desuden et Fængsel for ulydige

Klerke.

I den ældste Tid synes Degnens Stilling dog ikke at

have været videre indbringende, og der hørte oprindelig

kun faa særlige Indtægter til Dekanatet. 1 Jordebogen fra

1370 nævnes saaledes kun

Grunde tilhørende Dekanen,

og i 1377 siges det, at Dekanatet havde saa ringe Ind

tægter, at det næppe fortjente Navn af „Dignitet“ , efterdi

det, hvormed Værdigheden skulde opretholdes, manglede.

Samme Aar gav Rejnold Goldbæk, for sin Sjælemesse,

nogle Ejendomme i Kjøbenhavn til Dekanatet, men da

Reformationen nærmede sig, blev det en saa anselig For-

lening, at det ofte beklædtes af Adelsmænd med store

Navne. Degnegaarden blev senere Professorresidens, f. Ex.'

Ludvig Holbergs.

Med Hensyn til Kantoren, da var hans Embede fra

først af et „Officium“ , der paalagdes den af Kannikerne,

som var særlig skikket dertil, og bestod i at lede Kor

sangen og den øvrige daglige Gudstjeneste. Kantorens

Stilling blev først et „Prælatur“ i Kapitlet omtrent Anno

1400. Under Kong Christian den Første var Kantoren,

Daniel Kepken, Kongens Kansler. Da Kantorens Forret

ninger steg og dermed hans Værdighed, tillodes det at

— 9 —