Teglgaardsstræde

— 6 -

for Dagen. Der hersker derfor nu almindelig Enighed om,

at der før Absalons Tid har ligget en ældgammel Landsby

bebyggelse, kaldet Hafn, (Havn) tæt samlet i Egnen

omkring Sanct Clemens Stræderne (nuv. Frederiksberg-

gade) og Vestergade med Knudepunkt i Gammel Torv,

hvor de gamle Færdselsveie fra Nord, Vest og Øst løb

sammen. Mod Kystlinien skar Havet sig langt dybere ind

i Byen end i vore Dage og mellem Holmene og det faste

Land fandtes der et bredt Seilløb, der fra ældgammel Tid

har været søgt som den Havn, der gav Byen Navn, og

som i saa høi Grad har betinget dens Udvikling.

Byen var saaledes paa Absalons Tid ikke en ny, men

en allerede blomstrende Stad. Man finder heller ikke

noget gammelt og ægte Bevis for, at Absalon har anlagt

Byen, men han byggede Borgen, holdt Sørøverne i Ave,

og sikrede Byen paa alle Maader Fred til at udvikle sig.

Han har hiulpet Byen til dens Opkomst, giort den langt

større end tilforn, draget flere Indbyggere derhen, og

forforsynet dem med Friheder.

Bestemmelsen af Handelspladsen Hafns Ælde har

naturligvis ogsaa særlig Vigtighed med Hensyn til Spørgs-

maalet om Sognekirkernes første Oprindelse, thi ihvorvel

ingen Dokumenter eller Beretninger haves herom, ligger

den Formodning dog nær, at som det ingenlunde var Skik

i gamle Dage at lade Guds Hus være det sidste, som man

opførte, naar en By reiste sig, saa har Landsbyen Hafn

sikkert ogsaa meget tidligt haft sin egen Sognekirke, og

til at begynde med en Trækirke, men først 1193 vides det

med Bestemthed, at der her fandtes en Kirke, thi i en

pavelig Stadfæstelse fra dette Aar paa det Gods, som

Absalon havde skænket til Roeskilde Bispestol, til Besid

delse efter hans Død, nævnes ogsaa „Kirken i Havn“ ,

som han tilligemed Kirkerne i Brønshøi og paa Amager

(Taarnby) havde lagt ind under sit Kastellani. Da Kirken

ikke omtales i en tidligere Stadfæstelse paa Absalons Jorde

gods fra 1186, er den antagelig først erhvervet af ham i

de mellemliggende Aar. Kirkens Navn angives ikke nøiere,

og med A. D. Jørgensen at ville tænke paa Sanct Nicolai