57 / 243
— 10 —
men allerede paabegyndt, omend ikke endnu saa vidt frem
skreden, at Sognedelingen havde fundet Sted.
Da der endnu 1193 kun fandtes een Kirke, den gamle
beskedne Sanct Clemens,, og da vor Frue Kirke nævnes i
et Dokument, der senest kan være udstedt 1201, maa dens
Grundlæggelse formentlig falde inden for det Tidsrum,
der begrændses af disse to Aar. Dette stemmer ogsaa
overens med, hvad der er overleveret om Kirkens Grund
lægger. I Frue Kirkes Dødebog nævnes nemlig Peder
Sunesen, der 1191 var bleven Bisp i Roeskilde, som „denne
Kirkes Grundlægger (fundator) og den fromme Indstifter
af det Kannikekollegium, der sammesteds tiener Gud og
Jomfru Maria“ . Efter middelalderlig Sprogbrug behøver
„Fundator“ vel ikke at opfattes som Grundlægger, men
kan betyde den, der blot har indviet en Kirke og taget
den i Brug. Naar man har villet anlægge denne sidste
Fortolkning om Biskop Peder, da har det været ud fra den
Betragtning, at Roeskildebispen ikke havde den mindste
Myndighed i Kiøbenhavn før Absalons Død, saaledes heller
ikke Ret til her at paabegynde Bygningsforetagender. Der
er dog næppe nogen tvingende Grund til at forlade den
naturligste Forstaaelse af Ordet Fundator som den virke
lige Grundlægger. Vel er det nemlig sandt, at Absalon
Gang paa Gang i de Stadfæstelsesbreve, som han erhver
vede paa sin Godsgave til Roeskilde Bispestol, fik indføiet
Bestemmelser, der sikrede ham selv Herredømmet over
Kiøbenhavn, saa længe han levede, men dette behøver paa
ingen Maade at udelukke, at hans nærmeste Efterfølger
som Biskop i Roeskilde, der foruden at være hans nære
og kiære Slægtning tillige var hans Medhiælper i Besty
relsen af Ærkebispedømmet, i Kiøbenhavn kan have begyndt
paa at bygge en Kirke, der, hvilende paa det høieste Punkt
i Byen og i det Qvarter, som var ved at faa større og
større Betydning ved det opvoxende Handelsrøre, natur
ligvis ganske anderledes kunde hævde sin Plads og staa
som et Symbol paa den Betydning, Absalonstaden havde
naaet i det sidste kvarte Aarhundrede, end den gamle
Sognekirke, Sanct Clemens, der krøb sammen mellem