![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0058.jpg)
Gaardene ved Sanct Clemens Stræde. Selvfølgelig har
dog Absalons Samtykke været nødvendigt, og at han har
omfattet Planen om den nye Kirkebygning med Interesse,
synes hans omtalte Stadfæstelsesbrev at være et Vidnes
byrd om. Det er i denne Sammenhæng ganske lærerigt
at se, hvad man fra anden Side ved, at Absalon ikke giorde
sig de fiærneste Skrupler ved at overføre Midler fra een
kirkelig Stiftelse til en anden, særlig naar Dyrkelsen af
Herrens Moder derved kunde fremmes. Absalon kan der
for paa en vis Maade regnes med til Kirkens Grundlæg
gere, selvom hans personlige Indsats i Planens videre
Udførelse næppe har været betydelig.
Foruden at være Sæde for et Kollegiatkapitel, blev
Frue Kirke tillige Sognekirke for, hvad der udskiltes fra
Sanct Clemens Sogn ved Frue Kirkes Grundlæggelse. I
Danmark grundedes der Kapitler i de fleste Stiftsbyer, det
ældste synes at være Kapitlet i Lund, og ogsaa her deltes
de i regulære og sækulære, vist flest af de sidstnævnte.
Særlig under Ærekebiskop Eskils Primat var Kapitlernes
Betydning stigende ikke mindst, fordi Bispevalget nu efter
kanonisk Skik blev lagt i deres Hænder. Blandt Kapitlerne
Vest for Øresund var Roeskilde Kapitel det største og
rigeste. Alle nærmere Omstændigheder ved det kiøben-
havnske Kapitels Oprettelse er nu ukiendt. Uklart er
Spørgsmaalet om, hvilke kiøbenhavnske Kirker, der skulde
være tillagt Kapitlet, men i hvert Tilfælde kan man gaa
ud fra, at den gamle Sanct Clemens Kirke strax er bleven
incorporeret, hvorimod det er usandsynligt, at det ogsaa
skulde giælde Sanct Peders Kirke og Sanct Nicolai Kirke,
da der ellers ikke foreligger det mindste om, at de over
hovedet var til paa et saa tidligt Tidspunkt.
Kapitlets Medlemmer var tillige Sognepræster ved en
Række Kirker i og uden for Kiøbenhavn, og Præbende-
listen fra 1436 viser, at det i Kiøbenhavn dreiede sig om
Sanct Nicolai Kirke, Sanct Peders Kirke og Sanct Clemens
Kirke, idet Frue Kirke selv ikke betragtedes som et incor
poreret Sognekald og paa Landet om Rødovre og Brønshøi
Kirke o. fl.
— 11 —