64 / 243
— 17 —
og manglede paa nogle Steder aldeles, og længere henne
ved Hiørnet af Studiestræde og Volden havde Apothekerne
en Have.
Tid efter anden var der i dette vestlige Qvarter af
Staden banet adskillige Veie mellem Haverne, øde Jorder
og de spredt liggende Gaarde, hvoraf særlig en tilhørte
Sanct Margrethes Alter i Frue Kirke, men efterhaanden
som flere og flere af Haverne og de øde Jorder blev
bebygget, dannede der sig imellem disse Huse, smaa og
krogede Stræder og Gyder, medens Midten af dette Terrain
optoges af Sanct Clemens Kirke og Kirkegaard. Arealet,
der strakte sig mellem Vestergade, Gammel Torv og Raad-
husstræde kaldtes oprindelig efter det Vand, der beskyl
lede det for „Kattesundet“ , et Navn, der hidrører fra, at
der over dette Sund, eller Havbugt, var anlagt en saadan
Dæmning, som i Militairsproget kaldes en „Kat“ . At en
saadan Kat fandtes paa dette Sted, bekræftes senere ved
et Dokument af 15. Novb. 1611, der omtaler Betaling til
Graveren Jost Spangenberg for „hans Arbeide paa den
Lønport Hs: Maj: lader giøre giennem Volden ved Katten
her neden for Byen“ , thi Lønporten laa netop ved nuv:
Løngangsstræde, altsaa i hint gamle Kattesund. Den Gade,
som nu hedder Kattesundet, fik ret naturligt dette Navn
af, at den førte ned til dette Vand.
Fra Vester Vold, omtrent ved nuv: Frederiksberggades
vestlige Ende, og parallel med Vestergade, løb Lille Sanct
Clemens Stræde ind i Qvarteret langs med Sanct Clemens
Kirke og Kirkegaard, som laa Syd for Gaden. Lille Sanct
Clemens Stræde stødte til Michel Bryggers Gade, hvoraf
der dengang kun existerede en lille Stump. Ved Enden
af den førte en lille Gade mod Øst til Kattesundet, og
den hed Helligkorsstræde. I 1505 fik Æbelholt Kloster
en Haveplads i Sanct Clemens Sogn paa Sydsiden af den
Gaard, der hed Korsgaard, og som tilhørte Helligkors
Alter i Frue Kirke. Denne Gaard, der siden hed Hellig
kors Boder, laa paa Hiørnet af Kattesundet. Fortsættelsen
af Kattesundet hed Smediegade eller Smedebakken, opnævnt
efter Smedene, som her i Nærheden havde deres Boder.