70 / 243
katholske Kirker, et stort Vievandskar, der kaldtes for
„Løvkarret“ eller „Løvekarret“ , et Badekar, der havde Navn
af Ordet „Løv“ (Bad), og hvoraf Benævnelsen Løverdag
skal være opstaaet, og at der ogsaa inde i denne Kirke
var anbragt et Kulbækken, eller som det kaldtes, en Ild
pande, ved hvilken Fattigfolk kunde varme sig.
De gudstienstlige Pligter samlede sig først og frem
mest om det saakaldte „officium divinum“ , Læsningen af
de syv „Tidebønner“ , som oprindelig havde fundet Sted
med nogle Timers Afbrydelse Dagen igiennem fra Morgen
gry til Sengetid. Denne Læsning var dog allerede ret
tidligt bleven betydelig indskrænket ved at „de mindre
Tider“ var bleven lagt sammen med de større, saa at man
i Almindelighed kun mødtes 3 Gange daglig: til Morgen
sang, Høimesse og Aftensang. Hertil kom, dog desuden
ved særlige. Ledigheder, Bedetimer om Aftenen og Morge
nen, Vigilierne, der i ældre Tid havde været virkelige
Nattegudstienester. Det var en regelmæssig Bedegudstie-
neste, Kirkens stedfortrædende Udførelse her paa Jorden
af Christi Midlerforbøn og som saadan det subiective Mod
stykke til Messens sacraméntale Offer. Læsningen fandt
Sted i Koret, delvis under Form af Sang og Recitation,
hvorfor den ogsaa kaldtes Korsang, og paa Grundlag af
Breviarer, „Farebøger“ , der indeholdt de Lovsange, Tak
sigelser, Bønner og Læsestykker af Skriften, Kirkefædre
og Helgenlegender, der var fastsat for de enkelte Bede-
stunder. I Forbindelse med Kortienesten feiredes der
desuden daglig som dennes Høidepunkt en Messe, den
saakaldte Konventmesse.
Messer af Sanct Clemens, Sanct Nicolaus og Sanct
Anna, der af og til nævnes i Stiftelsesbrevene, tillagde
man forøget Værdi paa Grund af deres Tilknytning til
disse meget virksomme Helgener. I Sammenligning med
Tidebønner og Messelæsning indtog Prædikenen en langt
mere tilbagetrædende Plads i Gudstienesterne.
Et Led af den katholske Gudstieneste, som man i
Middelalderen tillagde stor Betydning var Processionerne,
der afholdtes ved mange forskiellige Ledigheder, ikke
— 23 —