74 / 243
Bekymringer end den fiærne Himmelherre. Saadanne For
midlere fandt man da i rigt Maal i Helgenerne, fromme
Mænd og Kvinder,, der paa en Gang var høit hævet over
denne omskiftelige Tilværelse, men som dog, netop fordi
de selv havde været dødelige Mennesker, paa særlig Maade
havde Forstaaelse for menneskelig Nød og Lidelse.
Sanct Clemens Kirke havde al sin Tid været fattig,
det gaar igien i alle Beretninger. Den var og blev den
katholske Kirkes Smertensbarn, ustandselig kiæmpende med
Fattigdom, skiøndt der Gang paa Gang blev truffet de
mest overordentlige Foranstaltninger, for at skaffe Kirken
de nødvendige Midler til dens Drift og Vedligeholdelse.
Uden om Kirken laa Kirkegaarden, hvis Omfang ikke
kiendes ganske nøie, men som i hvert Fald mod Nord har
strakt sig helt hen til Ryggen af Vestergade, hvilket jeg
for nogle Aar siden har set Bevis for, idet man efter
Nedrivningen af et F. L. Smidth & Co tilhørende Baghus,
ved Grundens Udgravning, som jeg overværede, dybt nede
i Ler og Dynd stødte paa Skeletter, og Stedet kunde fast-
slaaes som det Yderste af den nordlige Del af Sanct
Clemens Kirkes Begravelsesplads.
Det til Kirken hørende Sogn omfattede foruden de
omliggende Gader, Vestergade, Sanct Clemens Stræderne,
Vogn Badstuestræde, Vandmøllestræde, Kattesundet og
flere, endvidere Kiøbenhavns Birk med Undtagelse af Ser-
ridslev, altsaa Vigerslev, Valby, Solbierg og Nyby, for-
saavidt nogle af disse ikke hørte til Sanct Peders Sogn,
noget som nu vanskelig lader sig afgiøre.
Sognet var, ligesom Sognekaldet til Sanct Nicolai Kirke
og Sanct Peders Kirke, et Præbende for Kannikerne ved
Vor Frue Kirke. Sanct Clemens Kirke blev annecteret til
Kiøbenhavns Kapitel, og en af Kannikerne var som Følge
deraf „Sogneherre“ her. Som saadan forekommer paa For
tegnelsen 1436, Hans Pedersen som Besidder af Præbendet
Sanct Clemens.
Der findes ikke nogen Fortegnelse over, hvor meget
eller rettere hvor lidt Kirken blev betænkt med i Retning
af Huse, Gods, Qvæg, testamentariske Gaver etc., men
— 27 —