73 / 243
— 26 —
det eneste Tilflugtssted midt i den svigefulde Verden, og
selv her kunde man kun finde Frelsemulighed, ikke Frelse
vished. Men kunde end ikke Kirken give Garantier, og
kunde selv Paven ikke udregne, hvor stor den Straf var,
der tilkom den enkelte Siæl, stod der kun een Vei aaben:
uafladelig at tragte efter at tækkes Gud ved at øve alle
Arter af Fromhedsgerninger. Dette staar i Forbindelse
med en anden bærende Tanke i den religiøse Opfattelse,
Overbevisningen om at Mennesket ved egne Kræfter kunde
erhverve sig Fortienester over for Gud, vel ikke i absolut
Forstand, men som Naadeløn, og saaledes ved sine egne
Gerninger være medvirkende til Opnaaelsen af Saligheden
for sig selv og andre.
Denne dirrende Længsel efter aandelig Fred og Tryg
hed og denne rastløse Stræben efter, særlig ved ydre
Midler, at fortiene sig Guds Velbehag, er Baggrunden for
den uhyre religiøse Activitet, der udfoldede sig, og gav.
sig saa rige Udslag i allehaande gode Gerninger, i For
bønner og Tidelæsning, i Helgendyrkelse og Valfarter som
i Messestiftelser og Almisser. Denne religiøse Grundstem
ning lærer man godt at kiende giennem Testamenter og
lignende Actstykker, især i de høitidelige Begrundelser,
der efter gammel Skik giærne dannede Brevenes Indled
ning, hvad enten de fremtræder paa Latin i Form af lange
theologiske Overveielser eller blot i nogle faa fyndige
Vendinger paa Dansk. Middelalderens Fromhedsliv var
baaret af Forvisningen om den stadige Forbindelse mellem
den timelige Verden og den hinsidige. Som de Efterlevende
ved Bønner og Messelæsninger kunde komme de Afdøde
til Hiælp, saaledes havde de til Giengiæld blandt de Bort-
gangne, Helgenskaren, en Kreds af Talsmænd og Hiælpere,
der var rede til at lytte til deres Ønsker og gaa i Forbøn
for dem.
Medens Gudsbegrebet i den skolastiske Theologi mere
og mere var rykket op i svimlende Høider, viste der sig
hos Lægfolket en stærkere og stærkere Trang til hos Gud
at have Forbedere, hvem man ganske anderledes fortroligt
og tillidsfuldt turde nærme sig med alle Dagliglivets