Teglgaardsstræde

— 24 —

mindst ved Ligfærd. Særlig skal nævnes den Procession,

der anvendtes paa de saakaldte „Gangdage“ om Foraaret,

naar Præsterne drog ud paa Markerne med Processions

korset og Reliqvier, for at velsigne den kommende Afgrøde.

Denne Skik kaldtes her, Korsebyrd, og fandt i den senere

Middelalder Sted d. 25. Apr. og i Ugen før Christi Him

melfartsdag. Desuden foranstaltedes der Alle Siæles Dag

en Procession paa Kirkegaarden som Middel til at opnaa

Fred i Kirken og Riget og Velfærd for Kongen og Dron

ningen. Men blev under spæd Klokkeringning den hellie

Hostie i Procession baaret giennem Gaderne til en Døende,

med Røgelsekar og det gyldne Kors i Spidsen, saa slap

Snedkeren sin Høvl og Smeden sin Tang og skyndte sig

ud i Dør og Port, strøg Huen af Hovedet og knælede ned

i Gadens Uføre for det Hellige, der bares forbi hans ringe

Hus og kastede en Straale af Lys og Varme ud over Dagens

trælsomme Slid.

Ofte var det Skik, at de Voxlys, der skulde bruges

Aaret igiennem, blev velsignet ved Kyndelmisse, d. 2. Febr.

Det skal have været almindelig Brug, at Sognets Beboere

deltog i Støbningen af Lysene, og at Kirkeværgerne til

Giengiæld foranstaltede et Gilde for dem.

Omsorgen for de Døde var et af de mest typiske

Træk ved Middelalderens Fromhedsliv, som man f. Ex.

kan se det af Erik af Pommerns Iver for den evige Psalter-

læsning. Særlig efter at en stærk realistisk farvet Udform

ning af Skærsildslæren var trængt almindelig igiennem,

blev den Opfattelse herskende, at de efterlevende ved

Fromhedsøvelser kunde komme de betrængte Siæle til

Hiælp. Dette kunde ske ved Bønner og Almisser, men

frem for alt ved at lade læse Messer for de Afdøde. Ved

saadanne Messer i specielt Øiemed mente man, at Siælene

i Skærsilden i høiere Grad end ved den almindelige Dags

messe vilde blive delagtige i „Messefrugterne“ , den Velsig

nelse, der udgik fra den sacraméntale ublodige Gientagelse

af Christi Offerdød. Betegnende nok hedder det derfor

hos Christiern Pedersen „at naar et Menneske hører Messe

og beder for de arme Siæle, som ere i Skærsild, da fonge