66 / 243
—
19
—
fremgaar af Dr: Archivar O. Nielsens Tegning, stemmer
det ene med det andet, at det var Sanct Clemens Kirkes
østlige Ende, som man fandt midt i Frederiksberggade ud
for Nr 27.
Efter Hvitfelds Vidnesbyrd, som foran omtalt, skal
Sanct Clemens Kirke have været Kiøbenhavns ældste, et
Udsagn, der paa overraskende Maade bekræftedes ved de
.seneste Aars Udgravninger i Frederiksberggade oppe ved
Nr 25 og paa Palace Hotellets Grund, hvor der afdæk-
kedes Rester baade af Kirken og dens Kirkegaard. Udgrav
ningerne viste, at der ikke blot her havde staaet en Sten
kirke, antagelig fra det 13. Aarhundrede, men ogsaa en
endnu ældre Trækirke, af hvilken der fandtes Egeblokke
liggende under Stenfundamenterne til den anden Kirke.
Ikke mindre betydningsfuldt var det desuden, at den
archæologiske Undersøgelse af Sanct Clemens Kirkes Om
givelser godtgiorde, at der her findes et tættere præ-
absalonisk murstensfrit Fyldlag end ved Frue Kirke, og
det gamle Veinet og de tidligste Veibaner med Strand
stenslag directe peger mod denne Egn, medens den oprin
delige Vei forbi Frue Kirke (Nørregade) er bleven omlagt
i Absalonstiden, antagelig i Anledning af Kirkens Opførelse.
Efter alt, hvad der foreligger, kan der saaledes ikke
herske den ringeste Tvivl om, at man i Sanct Clemens
Kirke, ogsaa kaldet Clementis, skal søge Landsbyen Havns
ældste Sognekirke, og hermed stemmer det ogsaa godt,
at den som en Havnebyes Kirke — opført af Hensyn til
de mange fremmede Søfolk, der laa med deres Skibe i
Havnen ved Ladbro — var indviet til Sanct Clemens, de
Søfarendes Helgen, og dens Landsogn endnu langt ned i
Tiden væsentlig bestod af den oprindelige Bymark, Sol-
bierg, Valby og Vigerslev.
Efter disse indledende, orienterende Skildringer af
Byen i dens Opkomst og Udvikling, af dens ældste Kirker
og kirkelige Forhold, og efter at have bevist, historisk
og topographisk, baade hvor Sanct Clemens Kirke har
staaet, og at den var Byens første Kirke, gaar jeg nu
over til at meddele, hvad det er lykkedes mig giennem