Previous Page  65 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 65 / 243 Next Page
Page Background

\

Smediegade stødte til Vom- eller Vogn Badstuestræde, en

lille bugtet Gade, der kom fra Gammel Torv, mellem

Vestergade og nuv: Frederiksberggade, og løb op til Lille

Sanct Clemens Stræde. Fra Vogn Badstuestræde førte et

ganske kort Stræde, Antiqvitetstræde, ud til Vestergade.

Endelig udgik fra Gammel Torv, lidt Nord for nuv: Frede­

riksberggade og i samme Retning, Store Sanct Clemens

Stræde, der førte op til Kattesundet og Smediegade. Vester

Port stod, som nævnt, ud for Vestergade, men under

Beleiringen 1658/59 blev dens Spir næsten aldeles ødelagt.

1668 blev hele Porten nedrevet, og en ny opført for Enden

af Lille Sanct Clemens Stræde. Til denne nye Port blev

dog noget af Materialet fra den gamle Port benyttet,

hvorom de paa Portens ydre Facade anbragte Stenkanoner

med Kong Christian den Fierdes Navnechiffer vidnede.

Skiøndt Lokaliteterne nu er meget vanskelige at be­

stemme i denne Del af Byen, og da navnlig efter llds-

vaadens Rasering i 1728, hvorved hele denne Labyrinth af

smalle og krumme Stræder og Gyder forsvandt, og Frede­

riksberggade — opkaldt efter Lystslottet Frederiksberg —

anlagdes tværs igiennem det nyopbyggede Qvarter, lader

det sig dog giøre at fastslaa Sanct Clemens Kirkes Plads

i det complet forvandlede District, idet Kirkens Byggetomt

skiuler sig under Frederiksberggades moderne Huse. Selve

Kirkebygningen har staaet i det væsentlige paa den Grund,

som nu optages af Nr 27 i Frederiksberggade, hvilket man

har faaet synligt Bevis for i 1873/74, da Frederiksberggade

blev gravet op ved Kloakledningens Omlæggelse, thi da

stødte man midt i Gaden ud for Nr 27 og i østlig Retning

paa en Del Grundsten og store Mursten ligesom en stor

Mængde Menneskeben. Dermed havde man faaet Vished

for Sanct Clemens Kirkes Plads, og da man vidste, at

Kirken har ligget Syd for Lille Sanct Clemens Stræde, og

Frederiksberggade førtes igiennem noget sydligere end

denne Gade, er Frederiksberggade altsaa anlagt hen over

det Sted, hvor Kirken fordum har staaet, og da det yder­

mere berettes, at Kirken laa skævt for Lille Sanct Clemens

Stræde med Vestsiden ud mod Vester Vold, hvilket ogsaa

— 18 —