—
15
—
Præg af eii rigtig Kirkebygningstid. Der blev bygget
mange Stenkirker rundt om i Landet i Stedet for de gamle
Trækirker. Næsten i ethvert af Danmarks Landsogne findes
en Kirke, hvis ældste Grundstamme er skabt i den store
Byggeperiode paa Absalons og Valdemarernes Tid. Inden
for Hovedstadens nuværende Grændser staar der i Brøns-
høi en saadan Landsbykirke, som efter al Sandsynlighed
er reist i Absalons Levetid, men i selve det gamle Kiøben-
havn er alene Resterne af Absalons Fæstningsmure paa
Slotsholmen bevarede som synlige Minder fra denne fiærne
Tid. Alle Hovedstadens Kirkebygninger fra den romanske
Stilperiode er næsten sporløst forsvundne, enten helt ned
revet som Sanct Clemens Kirke eller afløst af nye Kirke
bygninger, saaledes som det giælder Frue Kirke, Sanct
Nicolai Kirke og Sanct Peders Kirke. I ' Middelalderen
pleiede iøvrigt Kirkerne at voxe i Trit med Byerne. Var
det gode Tider, og trivedes Borgerskabet, blev der grund
lagt nye Kirker, og de gamle udvidedes eller ombyggedes.
Skiøndt Kiøbenhavn henimod Anno 1300 var naaet
frem til at være en saare vigtig Handelsby, spillede Silde
fiskeriet endnu en meget stor Rolle med Hensyn til Byens
Næring.
Til Byen og derigiennem førte i hine fiærne Tider
egentlig kun 2 Veie eller Algader. Den ene kom fra Roes
kilde, passerede Solbierg og fortsattes giennem Algaderne,
Vestergade,
Klædeboderne (Skindergade), Skoboderne
(Skoubogade), Tydskmannegade (Vimmelskaftet) og videre
giennem Østergade ud forbi Egnen af Østergaard. Nygade
existerede ikke dengang, og det var først efter en større
ildebrand her i dette Qvarter, at man fandt Anledning til
en Udvidelse af Vimmelskaftet ved Anlæggelse af Nygade,
idet man i 1691 exproprierede en der liggende Brygger-
gaard m. m., og brød igiennem til Gammel Torv.
Den anden Hovedvei kom fra det nordlige Opland
løb over Mosedraget, hvor nu Søerne er, og giennem Nørre
gade ned ad Bakken til Havnens Indre. At denne Vei har
været meget befærdet, førend Brolægning kom i Brug,
ses deraf, at den paa flere Steder blev opkiørt ligesom