Teglgaardsstræde

—

Præg af eii rigtig Kirkebygningstid. Der blev bygget

mange Stenkirker rundt om i Landet i Stedet for de gamle

Trækirker. Næsten i ethvert af Danmarks Landsogne findes

en Kirke, hvis ældste Grundstamme er skabt i den store

Byggeperiode paa Absalons og Valdemarernes Tid. Inden

for Hovedstadens nuværende Grændser staar der i Brøns-

høi en saadan Landsbykirke, som efter al Sandsynlighed

er reist i Absalons Levetid, men i selve det gamle Kiøben-

havn er alene Resterne af Absalons Fæstningsmure paa

Slotsholmen bevarede som synlige Minder fra denne fiærne

Tid. Alle Hovedstadens Kirkebygninger fra den romanske

Stilperiode er næsten sporløst forsvundne, enten helt ned

revet som Sanct Clemens Kirke eller afløst af nye Kirke

bygninger, saaledes som det giælder Frue Kirke, Sanct

Nicolai Kirke og Sanct Peders Kirke. I ' Middelalderen

pleiede iøvrigt Kirkerne at voxe i Trit med Byerne. Var

det gode Tider, og trivedes Borgerskabet, blev der grund

lagt nye Kirker, og de gamle udvidedes eller ombyggedes.

Skiøndt Kiøbenhavn henimod Anno 1300 var naaet

frem til at være en saare vigtig Handelsby, spillede Silde

fiskeriet endnu en meget stor Rolle med Hensyn til Byens

Næring.

Til Byen og derigiennem førte i hine fiærne Tider

egentlig kun 2 Veie eller Algader. Den ene kom fra Roes

kilde, passerede Solbierg og fortsattes giennem Algaderne,

Vestergade,

Klædeboderne (Skindergade), Skoboderne

(Skoubogade), Tydskmannegade (Vimmelskaftet) og videre

giennem Østergade ud forbi Egnen af Østergaard. Nygade

existerede ikke dengang, og det var først efter en større

ildebrand her i dette Qvarter, at man fandt Anledning til

en Udvidelse af Vimmelskaftet ved Anlæggelse af Nygade,

idet man i 1691 exproprierede en der liggende Brygger-

gaard m. m., og brød igiennem til Gammel Torv.

Den anden Hovedvei kom fra det nordlige Opland

løb over Mosedraget, hvor nu Søerne er, og giennem Nørre

gade ned ad Bakken til Havnens Indre. At denne Vei har

været meget befærdet, førend Brolægning kom i Brug,

ses deraf, at den paa flere Steder blev opkiørt ligesom