60 / 243
— 13 —
Sider. Gammel Torv blev Hovedpunktet i den anlagte
nye Del af Byen, og det blev Midtpunktet for Byens Liv,
det blev Thingstedet og Handelsstedet. Butikssalg ude
i Byen kiendtes ikke dengang, men alle Varer bragtes
til Torvs.
Da Absalon c. 1167 af Valdemar den Første (den
Store) fik overladt Sundholmene og vistnok ogsaa en Del
Gods i det gamle Støvnæs Herred, stod man over for den
afgiørende Vending i Byens Historie. Samme Aar valgte
nemlig Absalon en af Holmene, og byggede sig der — til
Værn mod Sørøvere — en fast Borg, et Stentaarn, og
denne Borg, som han giorde til Midtpunktet i det Kastel-
lani, han efterhaanden skabte af sit stadig forøgede Jorde
gods, danner i høi Grad Forudsætningen for Fremvæxten
af den By, der allerede i hans Levetid, Mand og Mand
imellem, kaldtes Kiøbmændenes Havn (mercatorum portus).
En Tid kaldtes Borgen „Steileborg“ , men fik senere
Navnet „Axelhuus“ . Holmen hed dengang Tyvsnæs, fordi
den var et Rettersted, hvor Tyve og Røvere blev straffet
med Galger og Steiler, hvorefter Borgen først blev benævnt.
Absalon manglede ikke Blik for Stadens fortrinlige Belig
genhed og for dens Betydning for Riget. Udviklingen gik
da ogsaa hurtig for sig, og man kan spore hans myndige
og ledende Haand ved Iværksættelsen af en planmæssig
Udvidelse af Byen. Ved at Absalon gjorde Byen til en
Hovedfæstning for Riget, først derved skabtes Muligheden
for den fulde Udnyttelse af Stedets naturlige Fordele.
Selvom der ikke er overleveret directe Efterretninger om
Absalons Byggevirksomhed i selve Byen, er der i de senere
Aar fremdraget saa mange Spor af Fæstningsværker og
Veianlæg fra Absalonstiden1, at det næppe er for dristigt
heraf at slutte, at den vidtskuende Statsmand selv har
haft betydelig Andel i Grundlæggelsen af den Kiøbstad, der
fra et gammeldags Landsbysamfund snart skulde udvikle
sig til at blive Rigets vigtigste By, en betydningsfuld
Plads i Krig og Fred.
Om der har været indrettet et Kapel paa Borgen i
dens første Tid, vides ikke, men det er rimeligt at antage,