Teglgaardsstræde

—

den „Eschillus presbyter“ , hvem Absalon testamenterede

„en foret Kappe, som er paa Borgen i Hafn“ .

Foran omtalte Brev maa ifølge sin Ordlyd ubetinget

opfattes som et directe Gavebrev, men fra hvem? Det

kunde tænkes, at Vor Frue Kirketiende hidtil kun delvis

var bleven udredet, maaske fordi en ældre, mindre om

fangsrig Kirke ikke behøvede den fulde Tiende, men at

dette nu nødvendiggiordes. Derfor forpligtede Sogne-

mændene sig til for Fremtiden at svare den fulde Ydelse.

Ogsaa denne Fortolkning er noget kunstlet og naturligvis

bliver det derfor — i Analogi med forskiellige lignende

Tilfælde i samme Tidsalder — at tolke Brevet som en

Gave fra en anden kirkelig Stiftelse til Vor Frue Kirke.

Men ved denne Fortolkning føres man nødvendigvis til

at antage, at der i Havn har været en anden Kirke, ældre

end vor Frue Kirke, en Antagelse, hvis Rigtighed i høi

Grad kan støttes ad archæologisk Vei, og her tænkes da

paa Sanct Clemens Kirke.

Alt synes at pege hen paa, at det var den gamle

Sanct Clemens Kirkes Kirketiende, der engang i Slutningen

af det 12. Aarhundrede blev overdraget til Frue Kirke.

Naar det i Gavebrevet hedder, at Tienden er skænket til

„Guds Hus’ Opbygning og Forskønnelse“ (ad construc-

tionem et decorem domus dei), er det dog heller ikke

helt klart, hvad der menes med dette noget svævende

Udtryk. Man har antaget, at Tiendegaven enten maatte

giælde Opførelsen af en hel ny Kirkebygning eller en

Ombygning af en ældre. Den sidste Opfattelse er sikkert

urigtig, da den især hviler paa Tanken om, at Frue Kirke

var Landsbyen Havns oprindelige Kirke, hvad der som

omtalt næppe lader sig opretholde. Brevet taler derfor

snarere om Grundlæggelsen af en hel ny Kirke. Naar

dets Ordlyd ikke desto mindre synes at forudsætte Maria

Kirken som en almenkiendt, allerede bestaaende Stiftelse,

skiøndt det ligeledes forudsætter, at Havn dog endnu

udgiorde kun eet Sogn, er det næppe uberettiget at slutte,

at Kirken ved Brevets Udstedelse ikke blot var planlagt,