59 / 243
— 12 —
En ikke ubetydelig Del af Kapitlets Jordegods var
udskiftet i særlige Præbender, hvortil der for nogles Ved
kommende føiedes Sognepræsteembeder. Hvornaar denne
Udskiftning er sket, lader sig ikke oplyse, men formodent
lig har den fundet Sted, efterhaanden som Godset øgedes.
Fra 1436 har man som sagt en Liste over Præbenderne
ved Frue Kirke, og der er paa denne opført 12, som
benævnes efter den Kirke, der var incorporeret i Præben-
det, eller hvor dette ikke var Tilfældet, vistnok efter det
Sted, hvor Hovedmængden af Præbendets Gods laa eller
oprindelig havde ligget. Herunder opføres: Sanct Clemens
Kirke, Gods i Vridsløselille.
En meget vigtig Aarsag til Landsbyen Hafns Væxt
og Fremgang og snart blev til en fast Kiøbing, maa søges
i Christendommens almindelige Udbredelse i Landet.
Hovedlæren at vende det venstre Øre til, naar man havde
faaet Klask paa det høire, berøvede som med eet Slag
vore Forfædre
deres, paa Hedenskabetsmodsatte Lære
sætninger, byggede vilde Vikingeaand. Det store Terrain,
Christendommen havde tilkiæmpet sig, fordrede til Føde
paa de mange
Fastedage, der paa det strængeste blev
holdt, en Mængde Fisk. De danske Kystboer fandt sig
nu villig i, hvad de ikke som Vikinger havde indladt sig
paa, at drive Fiskeri, især i Øresund, der vrimlede af
Sild, og derfor gav et rigt Udbytte. Paa Sildemarkedets
Tid opslog de fremmede Kiøbmænd, som kom langveis
fra, for at opkiøbe Sild, deres Boder langs Stranden, og
i Navnet Bremerholm har vi endnu et Minde om hin Tid,
da Handelsmændene fra Bremen havde deres Salte- og
Pakkeplads her. Dels for Penge dels for Varer, som de
lod deres Skuder bringe fra Handelsvenner i Tydskland,
indkiøbte de al den Fangst, som Fiskerne kunde bringe,
hvilken saa blev nedsaltet og forsendt vidt omkringmed
stor Fordel til de christne Lande.
Medens Byen før Absalons Tid kun havde ringe Ud
strækning, tør man sikkert tillægge den statskloge Biskop
Absalon Bebyggelsen omkring Gammel Torv med til
stødende Gader, hvormed snart fulgte Udvidelser til alle