63 / 243
— 16 —
en Hulvei, hvor Grundene paa begge Sider laa meget
høiere end selve Gaden.
Disse to Gadestrækninger krydsede altsaa hinanden
paa Gammel Torv, og den Omstændighed, at Hovedgaderne
her — som iøvrigt ogsaa i de fleste Kiøbstæder og Lands
byer — saaledes krydse hinanden midt i Byen, tvder — i
Forbindelse med selve Torvets Navn — paa, at dette
Punkt har været det dominerende Midtpunkt i den oprinde
lige By.
Da Byen var bleven Kongens Residensstad, udviklede
der sig snart et nyt Liv. Adelen og Rigets største Mænd
tyede hertil, kiøbte Grunde og opførte prægtige Boliger
saa nær ved Slottet, som de kunde komme for de allerede
tætbyggede Kiøbmandsqvarterer, der havde optaget Plad
sen langs Stranden. Derved fremstod de store og præg
tige Bygninger, der bredte sig paa de vidtstrakte Grunde
i Qvarteret mellem Helligaandskloster, Amager Torv, Kiøb-
magergade og Skindergade. Og naar man ser hen til
Indvaanernes rimelige Antal i Kiøbenhavn, det har næppe
før Reformationen overskredet 20,000, indeholdt Staden
dog en ikke ringe Mængde Kirker og kirkelige Stiftelser.
Af Sognekirker 4: Vor Frue Kirke, Sanct Peders Kirke,
Sanct Nicolai Kirke og Sanct Clemens Kirke, af Klostre
og Hospitaler med tilhørende Kirker og Kapeller: Hel-
ligaands, Graabrødre, Sancta Clara, Sanct Giertrud, Sanct
Jørgens, Sanct Anne og desuden det kgl. Slotskapel. Om
Karmeliterkollegiet (Hvidekloster), der opstod ikke længe
før Reformationen, har haft egen Kirke, vides ikke, og
jeg har ikke truffet noget Spor dertil.
Byens egentlige Centrum, Gammel Torv, havde i
ældste Tid et Udseende vidt forskiellig fra det nuværende,
og var dengang meget større, idet det mod Nord gik lige
op til Studiestræde og mod Øst til Skoubogade, men blev
i Tidens Løb betydelig formindsket ved at de mange
Handelsboder her omkring blev til faste Huse. Vester
gade gik altsaa oprindelig fra Midten af Torvets vestlige
Side — ikke som nu fra det nordvestlige Hiørne — og
løb til Vester Port. Voldgaden inden for var meget smal,