D e r sku lle a ab e nb a rt en del til at tage liv sm od et fra denne p a tria rk , d e r
sad som en lille V o rh e rre i S trandgade. Han fo rd re d e u b e tin g e t re sp e k t af
baade h u s tru e r og b ø rn . »E lsket af dem i d e tte ord s r e tte fo rstand var han ikke,
O
m e llem ham og sø n n e rn e var d e r m e re kø ligh ed end varm e« , e r d e r sagt.
M e re fje rn tsta a e n d e k u n n e e fte r hans død b e røm m e ham fo r den h jæ lp
som hed , d e r var k om m e t baade hans egne fo lk og d e t socialt b e to n e d e m en ig
hed sarb ejd e til gode. H an b lev b eg rav e t d en
9
. august
184
^ fra F relsers k irk e ,
en pom pøs ligbegængelse. F o rre s t gik sk ib støm m e rm æ n d m e d deres fane. Saa
k om firm aets egne reb slag ere og sejldugs væ v ere, og e fte r dem igen en m æ ngde
h aan dvæ rk sm e stre , d e r havde haft fo rb in d e lse m ed Jakob H o lm . D erpaa
fulg te en p ro c e ssion af sk ib sfø re re, d e r havde la d e t væve e t splitflag af silke
m ed in s k rip tio n e n : H æ d e rsm an d en Jakob H o lm . Og saa kom d e t he le sto re ,
m eg e t s to re følge. Fabriks- og h a an dvæ rk sm e stre b a r k isten fra sø rgeh u se t til
h jø rn e t af B rogade, og siden skiftedes sk ib støm re re og reb slag ere in d til k ir
k en , h v o r sk ib sfø re re b a r den op i k o re t.
Silkefanen b lev op hæ n g t ved Jakob Holm s k iste , i g ravk ry p ten u n d e r F re
derik s k irk e . E t fo r alm en h ed en n o k saa synligt æ resm ind e b a r dog hans navn
frem til vo re dage: Ho lm s hu se. To p ræ s te r ta lte ved hans baare, G run d tv ig ,
hvem H o lm havde s tø tte t i hans modgangsdage og som jo en aa rræ k k e havde
b o e t i hans eget hu s. O g C. H .V isby , sog nep ræ sten v e d V o r F re lse r, e fte r Søren
K ierkegaards udsagn den b e d ste p ræ d ik a n t in d en fo r datidens danske k irk e . Han
skal ved Ho lm s jo rd e fæ rd have u d fo ld e t sine fulde o ra to risk e evn er. M en han
kendes tillige som en socialt in te re s s e re t m and , hvad ogsaa gæ ld e r k a te k e te n
ved F red e rik s tyske k irk e , F o re n tz S imonsen. Begge skal have tilsk y n d e t H o lm
til at gø re n o g e t effek tiv t fo r sine a rb e jd e re .
Saa lo d han da Applebyes lange g ru n dm u re d e reb e rb a n e ved Fangebrogade
e rsta tte m e d b o lig e r fo r g o d t og vel h u n d re d e arb e jd e rfam ilie r. D e t var e t
lille p riv a t N y b o d e r, han h e r skab te, b e b o e lse r, d e r tro d s le jlighed ern e s ring e
stø rre lse m e d deres b eliggenh ed ud m o d voldens g røn n e skraaninger og m ed
haver bagved b e tø d e t s to rt frem sk rid t i fo rh o ld til Ch ristianshavns gam le fo r
faldne rø n n e r.
D e t var e t k a ra k te ristisk byb illed e, saa u lø selig t fo rb u n d e t m ed fo re stil
lingen om ogsaa vo re dages Ch ristian sh avn , at m an daarlig t n o k fo rstaar, at
d e t v irk elig e r fo rsv un d et. Ho lm s hu se b lev re v e t n ed i som m e ren
19^7
fo r
O
at gø re plads til suk k e rfab rikk e rn e s nye adm in istration sbygn ing , e t glasskin
n en d e funkispalads, e t sm uk t og v e lp ro p o rtio n e re t glashus, m en saa væ sens
fo rsk ellig t fra de lave teg lhæ n g te læ ng e r som tæ nk e s kan.
O g som Holm s hu se vil ogsaa snart b e g re b e t Holm s plads væ re en saga
b lo tt. D e t blev fæ stn e t til den tid lig e re kom pagn ip lads, ogsaa k a ld e t Madame
F a b ritiu s’ plads, som han
1824
k ø b te af k om m an dø rk ap tajn Fab ritius de Teng-
1 44