98 / 213
a uk tion , og m ens han foregav at ville rejse til H elsingø r fo r at tilse nogle
bygg earb ejde r, var han i v irk e lig h ed en k ø rt til R o sk ilde, »von w ann e r seine
R eise v e rm itte ls t e in en P o st-W ag en in a lle r Eyle w e ite r fo rtg e se tz e t« . E llers
havde d e r v e rs e re t allehaande ry g te r i byen v e d rø re n d e hans flugt, ry g te r d e r
endda var naae t saa h ø jt som tæ nk es ku nn e —til selve enevo ld sh erskeren s ø re .
Som d e t h e lt pud sig t h e d d e r i d ire k tio n e n s re d e g ø re ls e til k o n g e n : »Es w ird
Ew e r Königl. M ayestät das von dem vo rm ah lig en In sp e c to r und B u chh alter
des h iesigen K ön ig lichen S altz -W e rck s N iko lai Basse in d e r S tad t ro u illire n d e
G e rü c h te n , w ie e r n em lic h tre u lo s g ew o rd en un d vo r etw an
14
Tagen h e im
lich fo rtgegangen , a llb e re its b ek a n n t seyn«.
D en tid lig e re m a te ria lfo rv a lte r T h ro n d P e te rse n tra a d te i Basses sted , og
var e fte r ny taar
1743
samm en m e d fa k to re n B rock de sidste paa skansen. Da
fø rst blev d rifte n h e lt in d stille t.
Og samme aar
1743
, i m aj, fand t m an end elig en lø sning paa spø rg sm aalet
om afsæ tning af d e t end nu b etyd elig e s a ltla g e r: »Vi h av er allernaad igst fo r go d t
befunden alle de ind en fo r V o rt R ige D anm ark beliggende k ø b s tæ d e r, am te r,
grev skaber og frih e rsk a b e r e t vist kv an tum salt a t tild e le , paa d e t at saadan
b eh o ldn ing én gang fo r alle k u n n e vo rd e at a fsæ tte.«
Saadan set en genial lø sning, ialfald set fra statens side. Og dem m an paa
tvang saltet? Ingen af dem tu rd e m u k k e . D e fik dog tr e m aaneders k r e d it og
v a rern e le v e re t fran co . Som am te rn e hk k ø b stæ d e rn e h v e r fo r sig paalignet
m eg e t fo rskellige m æ n g d e r salt. D e m in d ste by er kun
i g
tø n d e r, m ens de tr e
stø rste p o rtio n e r in d en fo r henho ldsv is jysk, sjæ llandsk og fynsk-lollandfal-
stersk om raade gik til A albo rg m ed
390
tø n d e r, H elsingø r m ed
234
og O d en se
m ed
400.
H v e rt grevskab skulle aftage
20
og h v e rt b a ron i
10
tø n d e r. Am tm æ nd
sku lle » re p a rie re « de tild e lte kvanta paa p r o p rie ta r ie r, p ræ s te r, fo rp ag te re ,
h o llæ n d e re , degne, m ø lle re , k rom æ n d og a n d re , m ens m an i k ø b stæ d e rn e fø rst
skulle tilby d e saltet til de han d lend e , og hvis de ikke ville m od tage d e t, fo r
dele d e t paa h e le byen e fte r indvaanernes næ rin g og h u s h o ld n in g !
O g d e rm e d fæ r d ig ! Basta !
S altvæ rkets æ ra var n u forsaav id t ud e , som d e t e fte r den tid ikke m e re
tje n te sit fø rste og egen tlige fo rm aal, saltfrem stilling en . D enne statsfab rik
havde tro d s al m u lig s tø tte og b esky tte lse m a a tte t likv ideres som adskillige
and re i de dage. O g d e t væ rste var natu rligv is, at d e r endnu hæ fted e b etyd elig
gæ ld ved fo re ta g e n d e t, ik k e b lo t som følge af de penge, d e r var u d b e ta lt af den
kgl. pa rtiku læ rk a sse , m e n d e r var jo ogsaa b lev e t anb rag t r e t b etyd e lig e p riv ate
m id le r i d e t, k ap ita le r, som K ongen, re sp ek tiv e statskassen stod inde fo r.
Man m a a tte se at faa d e t b ed ste ud af d e t om fangsrige bygn ingskomp leks.
Hvad angik den del, m an havde ov e rtag e t fra la b o ra to rie t, saa var d e t a llered e
befalet, at de a tte r skulle afleveres, henho ldsv is til land- og til sø etaten .