32 / 128
U
n d e r
et Sommerophold paa Fredens
borg i min Barndom havde mine
Forældre leiet en Villa, hvis ene Halvdel
beboedes af en Enkefrue og hendes Dat
ter. D isse Damer var store Børnevenner,
og rimeligvis har jeg plaget dem med hyp
pige Besøg, isæ r efter at de havde foræret
mig en Kanarifugl, — hvad længe havde
været mit høieste Ønske. Imidlertid lod
de mig aldrig føle, at jeg trættede dem,
og til Gjengjæld viede jeg dem den op
rigtigste Beundring og Taknemlighed. Paa
ægte Børnevis sværmede jeg af hele min
Sjæl for Datteren, der unægtelig ogsaa var
en sjelden indtagende Fremtoning. Hun
var den Gang ikke længer ung, og egent
lig Skjønhed havde hun vist aldrig været;
men der var en saadan medfødt Ynde ud
bredt over alle hendes Bevægelser, over
hendes Gang, hendes Smil, saa at hun