82 / 128
75
paa Sandheden af dette Udsagn. Da mine
Forældre flyttede til Fredensborg for be
standig, og jeg, som var ansat ved Thea-
tret, maatte blive i Hovedstaden, kom hun
og tilbød mig sit Hjem, hvor jeg, — gan
ske uden Vederlag, — skulde blive be
handlet, som om jeg var hendes egen
Datter. Je g modtog ikke hendes kjærlige
Tilbud, da jeg allerede havde truffet an
den Aftale; men saadanne Vidnesbyrd om
trofast Venskab glemmes aldrig, og man
mindes dem bestandig med den dybeste,
inderligste Taknemlighed.