81 / 128
74
var sin Mand underdanig og kaldte ham.
Herre.“ — Med min Musik tog hun det
ikke saa nøie; jeg kunde spille saa meget
jeg vilde om Lørdagen, — at sige, naar
Husets Herre var fraværende; saasnart
han nærmede sig Hjemmet, gav Fruen mig
Signal til at holde op.
Dette Ægtepar havde den store Glæde
at opleve Jødernes Ligeberettigelse her i
Danmark; de var ivrige Patrioter og bragte
vistnok mange store Offre i Krigens Tid.
Efter Hr. E .. .s Død fik hans Fædreland
virkelig Grund til at være ham taknemlig,
da Størstedelen af hans betydelige Formue
var bestemt til Legater og Stipendier, ho
vedsagelig for danske Kunstnere. Saaledes
naaede han, den fordums fattige Dreng, at
blive en Støtte og Velgjører for
Kunsten,
som han altid havde elsket.
Hans Enke overlevede ham i mange
Aar; men da jeg opholdt mig meget i Ud
landet, gik der lange Tider, uden at jeg
saae hende. — Man siger, at Trofasthed
er et Karaktertræk hos den jødiske N a
tion, og Fru E . . . gav mig et nyt Bevis