78 / 128
71
Herr E . . . hørte til de Orthodoxe, og en
hver af Lovens Forskrifter blev samvittig
hedsfuldt overholdt i hans H u s; han kom
altid meget opbygget hjem fra Synagogen
og gjengav os ofte hele Rabbinerens Tale.
Egentlig var han stolt af at være Jød e;
men han var ikke blind for sine Trosfæl
lers Skyggesider; han erklærede f. Ex., at
han langt heller gav en Almisse til en
kristen Tigger, der takkede og velsignede
ham, end til en Jøde, der sjelden var til
freds med Summens Størrelse, og som lod
ham høre, at efter Loven var det kun
„hans forbandede Pligt og Skyldighed“ ,
at dele med de Fattige, naar han selv
var rig.
Paa en Maade var han meget gavmild,
skjøndt han ikke holdt af at uddele Smaa-
gaver; gjaldt det derimod et nyttigt Øie-
med, kunde han med Glæde skænke store
Summer bort. — En østerlandsk Egenskab
besad han i allerhøjeste Grad, nemlig
Gjæst-
frih ed;
han straalede af Glæde, naar han
havde Selskab, og jublede og morede sig
som en Yngling; jeg husker godt hans