77 / 128
isæ r om sin Barndom. Han havde, som
lille fattig Dreng, løbet om og solgt Piske-
baand, og ved denne Handel havde han
sammensparet 2 Specier (8 Kroner), hvor
med han havde lagt Grunden til hele sin
store Formue; han taalte derfor ikke, at
Folk, som ikke forstod sig paa Penge, vo
vede at tale ringeagtende om „nogle faa
Daler.“ Han var ikke lidt stolt af sin Rig
dom og opfordrede tidt min Fader til at
gjætte, hvor stor den var; han straalede
af Fornøielse, da Fader næsten altid næv
nede for lavt et Tal. Hvor megen Pris han
end satte paa Penge, saa tillod han ikke,
at der heftede den mindste Plet ved en
Formue, — han havde selv fortjent hver
Skilling ærligt og redeligt, — og da vi en
Gang talte om en meget rig Kjøbmand,
som jeg troede var Jøde, udbrød Herr
E . . . : „ Nei. det er han ik k e; men Du kan
tage Gift paa, at han er en langt værre
Jøde
end nogen af os andre.“ Pleiedatteren
gav sig til at græde; hun kunde nok selv
skumle over sin Nation, men tillod ikke
andre at sige noget nedsættende om den.
70