72 / 128
65
altid næret historisk Interesse for „Guds
udvalgte Folk“ og ofte fremhævet, at Loven
og Profeterne var Grundvolden for vor
egen Tro, og at vor Frelser var født af en
jødisk Kvinde; jeg fandt altsaa slet intet
latterligt ved de Ceremonier, hvortil jeg
blev Vidne hos mine jødiske Venner. Det
var næsten med en Slags Andagt, at jeg
betragtede den stadigbrændende Lampe
foran de Afdødes Billed, eller hørte paa
de Sange, der istemtes ved Bordet, naar
der feiredes en eller anden Fest, og F re
dag-Aften foer jeg om som en Raket for
at pudse alle Lysene, som Familien selv
ikke turde røre, efter at Sabbaten var be
gyndt. Mine høitidsfulde Følelser fandt
imidlertid ikke megen Støtte hos min lille
Veninde, Plejedatteren, som dog selv var
Jødinde. Paa en af disse Festdage sad vi
to Smaapiger for os selv ved et lille Bord,
og da Sangen begyndte, og Herrerne sam
tidig satte Hattene paa, var hun nærved
at kvæles af Latter; hun puttede Serviet
ten i Munden for at dæmpe dette lidt
forargelige Udbrud af Lystighed; men sam-
Skyggerids af gamle Minder
5