71 / 128
64
Skabning. S aa maa jeg ogsaa have lagt
Mærke til nogle Sange, som jeg gjengav i
et Tungemaal, der hverken hørte hjemme
blandt de levende eller de døde Sprog;
men Fader, som i sin Barndom var kom
met meget hos en jødisk Familie, gjæt-
tede strax, at det skulde forestille Hebraisk.
Dette Venskab, som jeg „sa a ganske
uforskyldt“ havde vundet, førte til en sta
dig. Omgang mellem mine Forældre og
disse rare Sommernaboer, hos hvem jeg
dog vedblivende beholdt Førsterangs-Plad
sen, og da de senere antog endnu en Pleie-
datter, der omtrent var min Jævnaldrende,
blev jeg mere og mere som „Barn af
Huset.“
I den Tid udgjorde Jøderne næsten en
Klasse for sig selv, og de fleste af dem
overholdt strengt deres religiøse Ceremo
nier. De vidste, at de endnu var Gjenstand
for megen Fordom, og d e rsa a e s kun yderst
faa Kristne i deres Omgangskreds; men
de følte instinktmæssig,
hvem
der var for
domsfri og retfærdig ligeoverfor dem, og
blandt disse var min Fader. Han havde