70 / 128
N
o g l e
af mine allertidligste Minder skri
ver sig fra et Sommerophold paa
Fre-
deriksdal.
Je g var kun
2
V
2
Aar gammel, saa
jeg vil ikke paastaae, at Indtrykkene har
præget sig klart i min Erindring. Egnens
Skjønhed har jeg først opdaget langt s e
nere; men jeg husker tydelig en smuk og
venlig Dame, der næsten ‘daglig kom og
bad om at maatte laane mig, og som tog
mig paa Armen og bar mig ind i Nabo-
Villaen, hvor jeg vistnok i en utrolig Grad
blev „baaret paa Hænderne.“ Familien i
dette Hjem var meget formuende, men
havde ingen Børn, kun en Pleiedatter, som
den Gang var en halvvoxen Pige. Fra disse
Besøg mindes jeg isæ r 3 Ting, nemlig en
stor, lys Sal, en deilig Have og — som
det mørke Punkt i dette Paradis, — en
Hund, der indgjød mig formelig Rædsel,
skjøndt den vistnok var en yderst fredelig