131 / 176
128
b itrere Striden den Gang var for Tidens Ungdom.
Man fatter, at i disse Skrifter rejstes imod Datiden
en dristig og uforfærdet Pen, der medfølende og tro
fast banede en Vej, ad hvilken Unge nu gaar trygt
og sikkert, men hvor de den Gang ikke mødtes, uden
Hjemmenes og Borgerskabets Vrede hang over dem.
Borgerskabets Vedtægter kendes ikke nu, hvor
Ungdommens egne Vedtægter frit og uafhængigt selv
sæ tter G ræ n s e rn e .--------
Man forstaar, at disse Skrifter for deres Tid blev
Kampfanfarer. A t et og andet maa synes blegnet,
hænger nøje sammen d e rm ed .
De Likør-taagede
Suleima-Drømme, Skuespiller-Forelskelserne, de tæ tte
Aftenslør og de lukkede Droskers Eventyr hører en
beskeden Fortid til.«
»Politiken«s Skole — journalistisk set — har en
hel Del ejendommelige mindre Tricks (se en kort
Fortegnelse paa Side 135). Men det store Kende
mærke er en halsende Bestræbelse for Sensation.
Pressens første Pligt: at betænke Konsekvenserne,
særlig overfor de værgeløse Enkelte, — reduceres i
utrolig G rad hos »Politiken«. E t ualmindelig oprø
rende Tilfælde — angaaende en ung
K vindes
Rygte
— ses i »Politiken« for 14, 9, 10 med Efterspil 19.
10. 10; sammenlign »Nationaltidende« 18, 10. 10.
Men lad os lige tage et Eksempel, hvor det bare
drejer sig om Mænd (Navnene er udeladte her):
Nogle korte Telegrammer i Novb. 1909 havde
meddelt »Politiken«s Læsere, at to mindre Ildspaa-
sættelser og en lille Arsenik-Affære havde fundet
Sted paa Kolding Apotek. Bægge Apotekets Di
sciple, T. og K. var bleven anholdt, men den første
hurtig løsladt. 9/n. 09 telegraferer »Politiken«s Kol-
ding-Referent: »Ingen tror, at K. er mere skyldig
end T .
Venstrebladet
kræver iaften, at Sagen
skal overgives til en Sættedommer . . . fordi Borg
mesteren har taget forkert fat.«
Her begynder det. —
Sæ ttedomm er!
Og Hr.
Cavling junior (Hr. Ibald) tager over.