![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0129.jpg)
E L FTE K A P ITEL
1909.
1909 blev et bevæget Aar.
Cook
kom. Og »Poli-
tiken« havde
Jubilæumsfest.
Men før vi nærmere betragter disse to Begiven
heder, maa vi have et P a r typiske Citater. —
Først en »Før« og »Efter«. (Sammenlign Hr.
M. Pontoppidan om »Damen fra Natkaféen«, Side 68).
(19/s.)
»Den store A fdøde.
Hvem er det saa
egentlig af D’Hrr., der har skrevet »Den store A f
døde« ? spørger vi.
Julius Magnussen og Paul Sarauw . . . rækker
bægge en Finger i Vejret . . .
— Saa vil jeg hellere formulere Spørgsmaalet
saaledes: Hvem af D’Hrr. er det egentlig, der har
Talent?
— Det er Sarauw, der har Talentet, og mig, der
har Frækheden, siger M agnu ssen .
»Den store
Afdøde« er et muntert Sørgespil i 4 Akter, hvori
F jelstrup (Cederlund) bliver dejlig. — — Han er
gift med en Kone, F ru Orlamundt, der er ham mor
derlig utro, men naturligvis hævner han sig og tager
selv en lille Veninde, Frk. Krause, Albrecht Schmidt
er en lumsk Forfører, og i det Hele er Stykket ikke
frit for en mildere G rad af Usædelighed. Men det
præ tenderer heller ikke andet, end at Folk skal more
sig et P ar Timer.