

K. Steen-Andersen, har særlig gode støjegenskaber, og den har i de
senere år vundet en del udbredelse.
Danmark har som et af de første lande i Europa haft forsøgsud
sendelser af frekvensmoduleret (FM) radiofoni siden 1941 og ordi
nære udsendelser siden 1950. Det er derfor naturligt, at laboratoriet
har sat en væsentlig del af sin arbejdskraft ind på dette felt. De led af
modtagerne, der særlig har været undersøgt, er begrænserkoblinger
og frekvensdetektorkoblinger. Samtidig med, at der er arbejdet med
undersøgelse af kendte koblingers egenskaber, er der udviklet nye
koblinger. Mange af undersøgelserne har endvidere bestået i at søge
frem til de bedst mulige målemetoder for bedømmelse afkoblingernes
godhed, og der er i sammenhæng hermed udviklet en række specielle
måleapparater.
En meget væsentlig del af arbejdet indenfor fjernsynsområdet har
bestået i udvikling af det ovenfor under instrumenter nævnte udstyr
til fjernsynssignalersamt udvikling af forskellige måleapparater.
Endvidere har enkelte af fjernsynsmodtagernes kredsløb været til
undersøgelse; det gælder således afbøjningskredsløb, separator- og
svinghjulskredsløb samt indgangskredsløb med afstemningsenheder,
»tuners«. Karakteristisk for sådanne undersøgelser - delvis i modsæt
ning til undersøgelser af almindelige radiofonimodtagere og FM-
modtagere - er, at det enkelte kredsløb ikke lader sig fuldstændig un
dersøge hver for sig, men at den endelige vurdering først kan foreta
ges, når det indgår i en fuldstændig fjernsynsmodtager. En del af la
boratoriets tid bruges derfor til bygning af fuldstændige modtagere til
sådanne prøveformål.
Et vigtigt problem ved undersøgelse af fjernsynsmodtagere består i
at finde frem til den rigtige måde, hvorpå kvaliteten af kredsløbene
kan bedømmes måleteknisk; man må navnlig sørge for at tage hensyn
til de væsentligste af de forstyrrelser, som ved brugen kan gribe ind i
modtagernes funktion.
Den meget hurtige udvikling, der for tiden foregår på dette område
andre steder i verden, må nødvendigvis ofte gribe ind i igangværende
undersøgelser, således at arbejdet må lægges om. En stor del af labo
ratoriets tid benyttes derfor til at følge med i denne hurtige udvikling.
J . Rybner Georg Bruun
RA D I O T E K N I S K F O R S K N I N G S LA B O R AT O R I U M
263