178 / 209
A L B E R T R A S M U S S E N
de tidligere ejere til anden og nyere bebyggelse. Beboerne i kvar
teret var nu arbejdere og småhandlende. Således gik det i mange
år, men omkring 19 10 kom der også fremmede til kvarteret. Der
var på det tidspunkt en stor udvandring fra Polen og de russiske
Østersøprovinser til Amerika. I denne strøm af udvandrere var
der også nogle, der ikke skulle længere end til København. Det var
håndværkere, skræddere, skomagere og kasketmagere.
Deres penge var små, og de fandt bolig i dette kvarter. De havde
mange børn, og man så de mørkhårede børn gå på indkøb i for
retningerne. I de små lave stuer sad ofte hele familien og syede,
og med stor nøjsomhed lagde de skilling på skilling. Man sagde
om dem, at de kunne klare sig med blot en lille pose kul hele vin
teren. Det skulle forstås således, at de, når de frøs, ganske simpelt
tog posen på nakken og løb omkring bordet, og når de følte sig
varme, gav de posen til næste mand. Men det har nok været en
vittighed. Ganske målbevidst arbejdede de hen mod bedre kår, og
mange blev da også selvstændige forretningsmænd, som, da de blev
velhavere, flyttede ud til egne villaer på Amager og i Brønshøj.
Men langt de fleste af kvarterets beboere var dog danskere, jævne
arbejdere med ringe løn, men med et større antal børn. Der fandtes
også enkelte, der opgav kampen for tilværelsen og trøstede sig med
flasken. Et meget stort antal beboere var gamle mennesker, der
hutlede sig igennem med en karrig alderdomsunderstøttelse. I en
kelte huse rykkede også nogle af de såkaldte glædespiger ind. De
var dog allerede meget stærkt på retur, og gaderne kan betragtes
som retræteposter for dem. Man kunne se disse fede kvindemenne
sker lure efter bytte fra deres vinduer. Kvarteret havde også mange
mærkelige forretninger med gamle ting, møbler, sengetøj og meget
andet ragelse. Flere havde også kasser med bøger, og det siges, at
man kunne gøre gode fund her til priser, der lå langt under den
reale værdi. Det kom af, at de handlende ikke var særlig stive i
1 7 8