174 / 209
H E N R Y B R U U N
havde han benægtet sigtelsen for gadeuorden, »før han fik et knyt-
næveslag i ansigtet, så både næse og mund blødte. »Smid ham ned
i kælderen, der hører og ser man ikke så godt«, brølede over
betjenten. Så snart disse ord var sagt, blev Eriksen slynget baglæns
ned ad en smal kældertrappe, hvorefter de to uniformerede bøller
overfaldt ham med knippelslag, sparkede ham og trådte på ham«.
Vedkommende overbetjent kan i hvert fald ikke have været ved
sine fulde fem !
En og anden læser vil måske have undret sig over, at politiets
egne arkiver endnu ikke har været nævnt. Og det vilde unægtelig
på en måde have været det mest nærliggende at begynde under
søgelsen med dem. At dette ikke skete, skyldes et rent arkivteknisk
forhold, nemlig det, at politidirektørens i Landsarkivet for Sjælland
m.m. bevarede arkiv erfaringsmæssigt er vanskeligt at benytte,
hvorfor det var rådeligst i hvert fald først at søge Eriksens død da
teret. Nu viste denne vej sig uventet god, for så vidt det derved blev
muligt at gendrive beretningen ved hjælp af forholdsvis farveløse
kilder, mens man, hvis det var lykkedes at finde politirapporter, let
vilde være kommet til at stå over for et vanskeligt valg mellem to
indbyrdes modsigende tendenskilder. Det må tilføjes, at det, som
er modbevist, kun er Eriksens død som følge af mishandling. Der
ved udelukkes ikke, at han kan have haft et alvorligt udestående
med Korsgades betjente, strengt taget end ikke, at de har gennem-
pryglet ham. Nærmest af hensyn hertil kunde politidirektørens
arkiv ikke helt forbigås. En undersøgelse13 af navneregistret til sam
me embedes hovedjournal 1892-95 inclusive, hvori enhver mere
alvorlig lovovertrædelse normalt skulde sætte sig spor, fik imidlertid
negativt udfald, idet navnet Enghardt Julius Theodor Eriksen
overhovedet ikke forekommer her. Dermed synes i det mindste
endnu een af Christensens påstande at falde til jorden, nemlig den,
at Eriksen idømtes 30 dages fængsel for grove gadeoptøjer; en så
174