176 / 209
H EN V I S N I N G E R OG NOTER
1. S. 47-92. Henvisninger til Chri
stensens bog (Chr.) meddeles i det
følgende kun til andre afsnit af
den.
2. Chr., s. 98.
3. Politiken, 20. juni.
4. Ovenstående meddelelser bygger
på for små tal til at have egentlig
statistisk værdi. Derimod kan de
nok give en fornemmelse af, hvil
ket vældigt og værdifuldt stof der
i de københavnske folketællinger
og årsmandtal venter på bearbej
delse ud fra befolknings- og social
historiske synspunkter.
5. Chr., s. 156 f.
6. Chr., s. 159. Damen med det pit
toreske nom de guerre er måske
snarest en sagnfigur; skal man tro
vejviser og folketællinger, var der
i go’erne ikke nogen beværtning i
nr. 37. Men i sidehusets stueetage
boede en ældre »arbejderske«.
Hun
kan
have haft smugkro.
'7. En nøje parallel hertil er omtalen
af værtshusholder Jørgensen i nr.
34 som »en gråhåret kæmpe på
70« og »for gammel til at banke
politiet«. Han var knap 40. Det er
relativt uskyldige fejl, det er jo
velkendt, at børn let overdriver de
voksnes alder.
8. Chr., s. 101-03.
9. Chr., s. 50.
10. Om dennes baggrund og forhisto
rie, se Rigsdagstidende 1901-02,
tillæg A, sp. 4735-38; Kultusmini
steriet, 1. dept., journal 3 B
(19 0 2 ), nr. 290.
1 1 . Det kan her anføres, at talen gen
giver madam Eriksens replik om
unødvendigheden af en præst i en
anden og fyldigere form, end den
har tolv sider før —men begge ste
der står den i citationstegn!
12. Højesteretstidende X L I, 1897, s.
467-71.
13. En kollega, arkivar Andreas Jø r
gensen, har på dette punkt ydet
forfatteren værdifuld bistand.
176