148 / 192
Fra Kampen mod Næringsloven.
137
ingen Trang. Der kom hvert Aar omtrent 70 unge Svende
til, men kun 40 til 45 Svende gjorde aarligt Mesterstykke
trods den dermed forbundne ringe Bekostning (16 Rd.),
et Forhold, der dog var fuldt forstaaeligt, da 100 til 150 af
Lavets Mestere vare uden selvstændigt Erhverv. Det fore-
slaaede Frimesterskab vilde derfor være i hoj Grad skadeligt
for baade Faget og Samfundet.
Denne Forpostfægtning døede dog hurtigt hen, ti nu
kom Oproret i Hertugdommerne og Treaarskrigen, der
tog Tidens hele Interesse og kaldte de patriotiske Følelser
frem, selvfølgelig ogsaa hos Kjøbenhavns Skomagere.
Svendebroderskabet ydede i 1849 200 Rd. til de i Krigen
Kvæstede og Dødes Efterladte, og Skomagermesternes Lig
kasse skjænkede i 1850 1000 Rd. isamme Ojemed. Hverken
Grundlovens Behandling og Vedtagelse eller de derpaa føl
gende første Rigsdagsvalg kunde for A lvor bringe Lavssagen
frem igjen. Den 4. December 1849 var der mellem dem, der
i Kjøbenhavn bejlede til Vælgernes Stemmer, ogsaa en Sko
magermester, nemlig den ovenfor nævnte J. P. Mouritzen,
der stillede sig i femte Kreds; han fik kun 6 Stemmer.
Det var dog kun en forholdsvis kort Tid, at Kampen for
og imod Næringsfriheden laa helt stille, og et af de Navne,
der ved dens Opblussen paany stærkt gjorde sig gjældende,
var J. A. Hansens. Efter at have været Skomagermester i
Rudkjøbing, Slagelse og Fredericia var han i 1842 flyttet
til Kjøbenhavn for udelukkende at arbejde i Politikens
Tjeneste. Som indflydelsesrig Rigsdagsmand og Redaktør
stod han nu imod Lavenes Bevarelse, han vilde kun have
Svendeprøverne opretholdt, og han var derfor en skarp
Kritiker overfor Haandværkerforeningen og det af den i
Juli 1856 foranstaltede store Haandværkermøde. Som Svar
paa en af Redaktør C.
V-
Rimestad den 13. December 1855
i Folketinget stillet Interpellation erklærede den daværende
Indenrigsminister, at han vilde lade et Udkast til en Nærings-