145 / 192
r 34
Fra Kampen mod Næringsloven.
Meyer, der fungerede i endog elleve Aar (1840-51). Det
er under ham, at Lavet kjøber syv Boliger i Haandværker-
stiftelsen paa Hjornet af N y Kongensgade og Filosofgangen
(nu Vestervoldgade), og det er ham, der opretter det oven
for nævnte Legat til Fordel for de Beboere, Lavet indsatte
i denne Stiftelse. Men han gjorde mere endnu. Han fik
i 1845 med Magistratens Samtykke skabt et Repræsentant
skab ved Lavet, saaledes at dette kom til at staa med en Be
styrelse paa 5 Medlemmer (Oldermanden og fire Bisiddere)
og et Repræsentantskab paa 25 Medlemmer, Antallet paa
Svendenes Oldgeseller blev i 1847 forandret fra fire til to,
og saa fik han endelig Svendebroderskabets Regnskaber bragt
paa ret K jøl, hvad de havde trængt haardt til i lang Tid.
Men dette paaskjonnede Svendene ogsaa ved at forære ham
et Taffelur, og da han i 1851 gik af som Oldermand,
voterede Lavsforsamlingen ham en enstemmig Tak for hans
Nidkjærhed for Lavets Tarv i hans lange Embedstid.
Carl Meyer har haft nok at gjore i sit Lav, saa det er
naturligt, at han ikke spillede nogen Rolle i Haandværker-
foreningen. Det gjorde forøvrigt næppe heller hans Efter
mand Skomagermester P. C. Rasmussen, der var Oldermand
fra 1851 til 1860 og betegnes som en god og skikkelig
Mand. Det var en særlig bevæget Tid, han var Oldermand
i — Næringsloven blev givet i 1857 — men desuagtet maa
som den væsentligste Begivenhed i Lavet i denne T id
nævnes Oprettelsen af Skomagerlavets Stiftelse, og den
skyldtes ikke Oldermanden, men Skomagermester H. S. Most.
Det fra dennes Side i April 1852 fremsatte Forslag blev af
den dertil valgte Komite (H. S. Most, J. Handberg, J. C.
Balling, P. F. Dahlberg og Oldermanden) gjennemført med
en saadan Energi, at Stiftelsen, en dertil indkjøbt Ejendom
(Rosengade Nr.
6 og
Fredericiagade Nr. 73), stod færdig
Aaret efter, og som vi nedenfor skulle se, blev den et be
tydningsfuldt Samlingsmærke.