142 / 192
Der er ingen T v iv l om, at baade Mestere og Svende
med virkelig Glæde have deltaget i det store Tog, som
den 2. Juli 1841 bragte den daværende nyformælede Kron
prins Frederik (den senere Frederik VII) og hans Brud en
Lykønskning. Det var jo væsentlig et Haandværkertog,
og saa var Skomagerlavet tilmed nu helt igjennem dansk,
saaledes som det oplyses i 1848, da der ogsaa blandt Kjø
benhavns Skomagersvende var et Ønske oppe om, at alle
tyske Svende maatte blive udviste af Byen. I en Skrivelse
til Lavet gjorde Magistraten gjældende, forøvrigt i fuld
Overensstemmelse med Oldermanden Carl Meyer, ikke
alene at der var Mangel paa Skomagersvende i Kjøben-
havn i Anledning af Leverancerne til Armeen, men ogsaa
at Lavet kun talte 20 å 30 tyske Svende, hvad der jo var
meget lidt imod Svendenes samlede Antal, c. 900. Men
selvfølgelig maatte Skomagersvendene være med ved denne
Lejlighed, som de vare med i 1835, da det gjaldt om at
protestere mod Forbudet om, at danske Haandværkssvende
ikke maatte besøge Steder, »hvor Associationer og For
samlinger af Haandværkere taales«. Der fremkom i den
Anledning en Adresse underskreven af 1036 kjøbenhavnske
Svende, af hvilke 124 vare Skomagere, og den Gang støt
tedes Lavssvendene af Tidens hele liberale Opposition, der
senere som Regeringsparti i Overensstemmelse med Grund
loven førte det dræbende Slag mod de igjennem saa lange
Tider bestaaende Lav. Selvfølgelig gjorde Lavene Mod
stand, men inden vi nedenfor, særlig set fra Skomager
lavets Synspunkt, i Korthed skitsere denne saa ofte omtalte
Bevægelse, skulle de sidste Tal fra Politiets Generaltabeller
vedrorende Talrigheden af dette Lavs Medlemmer her hid
sættes*; disse Tal, der ere en Fortsættelse af Tallene ovfr.
S. 129, forsvinde med Lavene.
Fra Kampen mod Næringsloven.
131
* Tallene for
1849
og
1850
ere dog tagne direkte fra Lavets Arkiv.