C. F. Lier blev strax Medlem af dens Repræsentantskab, i
1843
dens Bestyrelse, og fra 1847 til 1852 var han For
eningens Formand. Medlem af dens Repræsentantskab blev
(1842) tillige Skomagermester P. Lindberg, der gjorde sig
bemærket som en meget ivrig Forslagsstiller, og i saa Hen
seende kan ogsaa nævnes Skomagermesterne H. S. Most,
C. N. Lund og J. P. Mouritzen. Men mærkeligt nok støder
man ikke paa Oldermandens Navn.
Jakob Nymann, der kom istedenfor den suspenderede
Johan Hoff og ikke var vel lidt, afgik som Oldermand i 1820,
saa blev han Læderhandler. Peter Diderichsen, der paa Lavets
Vegne førte Proces med ham, var heller ikke længe Older
mand, men saa kom O le Holthe, der sad roligt i ni Aar (1822-
31) og Andreas Loheber, der fungerede i syv Aar (1831-38).
Loheber skildres som en Mand af den gamle Skole, der
satte sin Bestilling som Oldermand hojt og strengt holdt
paa Lavets Rettigheder. Han traadte op mod Lavets Kon
kurrenter mellem Buntmagerne, Handskemagerne og Hose
kræmmerne, jagede ikke ugjærne Fuskere og mente, at der
hørte en »Traktering« til, naar Nogen blev Mester; det blev
da udfundet, at der var en eller anden »Geburtsdag«, der
maatte fejres af de vedkommende nye Mestere, d. v. s. paa deres
Bekostning, og saaledes at Oldermanden anordnede, hvem
der skulde indbydes, først det bestemte Antal Lavsmestere, der
denne Gang stod for Tur, og dernæst nogle Oldermanden
nærstaaende Mestere, der altid kom med og derfor fik
Navnet »Ædemesterne«. Det endte imidlertid desværre med,
at Oldermanden som sindssyg maatte indlægges paa St. Hans
Hospital. I November 1838 blev A. O . Dorff konstitueret
i hans Sted, men han var kun Oldermand i eet Aar lige
som Efterfølgeren P. Rudolph Schmidt, under hvem der
rejste sig en Opposition mod den ovenfor omtalte »Trakte
ring« , og saa fik Lavet endelig en Oldermand, der siges
ret at have været efter dets Sind, Skomagermester Carl
Fra Kampen mod Næringsloven.
133