146 / 192
Lavet holdt kun sjældent Møder. En Del af dets yngre
Interessenter følte dette som et Savn i den ved Grundloven
indviede Frihedstid, Log da de ikke kunde faa Lavets Skik
forandret — det kan her erindres, at Lavet i 1849 havde
afslaaet at medunderskrive den af Haandværkerdannelses-
foreningen foreslaaede Takadresse til Kongen for Grund
loven — dannede de i April 1855 en særlig Forening, »Sko
magermesterforeningen«, i hvilken »de urolige Hoveder«, som
de paagjældende Mestere kaldtes, fandt Afløb for deres Trang
til Diskussion og Selskabelighed. Skomagermester J. P. Borch
var dens Formand fra 1855
^
1860, L. Roikjer fra 1860 til
1861, J. P. Mouritzen dens stadige Sekretær, og i dens Be
styrelse sad foruden disse tre endnu Skomagermesterne O . C.
Balling og A. Henningsen. Foreningen blev efterhaanden
ganske talrig og fortjente at være det, ti foruden at virke
i forskjellig Retning animerende paa Lavet, arbejdede den
ogsaa selvstændigt. Den oprettede saaledes baade en Syge
kasse og en Laanekasse og fik desuden en Middagsbespisning
for trængende Skomagere i Gang. T il at begynde med
kneb det stærkt med Bidragene til denne Bespisning, men
opgive den vilde man nødigt, og saa fandt man paa at rette
en Henvendelse til Grevinde Danner, hvad der hurtigt
bragte den ønskede Virkning. Svaret blev 100 Rd. fra
Frederik V II og 100 Rd. fra Grevinden. Middagsbespis
ningen var reddet for en længere Tid, saa meget mere som
disse Bidrag bleve gjentagne, men selve Foreningen bestod
ikke længe, skjondt det Ojeblik kom, da man dromte om,
at Foreningen i sig skulde optage det gamle Lav. Efter
Næringslovens Bud skulde Lavet jo omordnes. Men da
Tiden herfor kom, blev Resultatet dog lige modsat. Lavet
blev den sejrende Part, og her gjorde den Omstændighed,
at det stod som Ejer af Skomagermesternes Stiftelse, Ud
slaget. Skomagermesterforeningen gik op i Lavet.
Naar vi herefter skulle gaa over til at se Skomagerlavets
Fra Kampen mod Næringsloven.
135