147 / 192
13 6
Fra Kampen mod Næringsloven.
Deltagelse i Haandværkerforeningens Kamp imod den kom
mende Næringsfrihed, skal her dog først endnu meddeles,
at havde Tiden skabt nyt Liv i Mesternes Rækker, var det
Samme ogsaa Tilfældet for Svendenes Vedkommende. Ogsaa
de vilde saaledes have en egen Stiftelse, og de opnaaede det.
Efter at der i nogle Aar var indsamlet ugentlige Bidrag til
Oprettelsen af en saadan, kjøbte Svendebroderskabet i 1858
en Grund paa Gasværksvejen, og allerede Paaske-Flyttedag
1859 traadte Stiftelsen i Virksomhed, saa dygtigt arbejdede
den dertil nedsatte Komite, der bestod af Svendene A.
Tonnesen, M. Michelsen, C. Jensen og N. Nielsen suplerede
med den fungerende Oldgesel og Lavets Oldermand.
Den i 1840 nedsatte Lavskommission, der gav et væsent
ligt Stød til, at Haandværkerforeningen blev oprettet, for
hastede sig ikke. Forst efter syv Aars Forløb offentlig
gjorde den en Betænkning, der foreslog nogle mindre
Ændringer i de bestaaende Forhold, men forøvrigt ønskede,
at Lavsindretningen skulde vedblive, dog saaledes at det
efter 20 Aars Forløb paany skulde overvejes, om den frem
deles skulde bestaa. Ændringerne gik bl. A. ud paa, at
enkelte helt smaa Lav skulde ophæves, at nogle beslægtede
Lav skulde forenes, at Svende- og Mesterprøverne paa for-
skjellige Punkter skulde revideres, samt at en Svend efter
at have arbejdet som saadan, som Regel i otte Aar, skulde
kunne blive Frimester. Herimod udsendte Haandværker
foreningen i 1848 et lille Skrift »Haandværksstandens Be
mærkninger«, der væsentlig bestod af de fra 32 Lav ind
hentede Erklæringer, hvoriblandt da ogsaa en Erklæring fra
Skomagerlavet, og i den gaar Oldermanden Carl Meyer
sammen med Lavets Bisiddere og Repræsentantskab særlig
imod Forslaget om paany at indføre Frimesterskabet. Er
klæringen gjor opmærksom paa, at hvis Forslaget blev taget
til Følge, vilde henved 500 Skomagersvende være berettigede
til strax at blive Frimestere, men dertil var der absolut