![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0149.jpg)
i
3 8
Fra Kampen mod Næringsloven.
lov udarbejde, og Udarbejdelsen blev hurtigt efter lagt i
Hænderne paa Overretsassessor Otto Müller. I den An
ledning besluttede Haandværkerforeningen at udarbejde en
Indstilling til Indenrigsministeriet, men vilde, forinden den
indgaves, have den drøftet paa et större Møde, og med
dette for Ö je blev det nævnte Møde afholdt. 126 Mestere
og Svende, Repræsentanter for 35 Kjøbstæder og 40 kjøben-
havnske Lav vare samlede den 25.-28. Juli 1856 i Kjøben-
havn, hvor de vedtog den paagjældende Indstilling. Kjøben
havns Skomagerlavs Delegerede i Mødet vare Skomager
mester J. P. Mouritzen og Skomagersvend Niels Nielsen.
Indstillingen blev den 5 Avgust overrakt Indenrigs
ministeren og derpaa offentliggjort i den officielle Berling-
ske samt i Tidens konservative, lavsvenlige Blad Flyveposten,
hvor den forhenværende kjøbenhavnske Skomagermester
Gottlieb Siesby var en af Lederne; sammen med Jacob
Davidsen ejede han Bladet. Indstillingen faldt imidlertid
død til Jorden, og det fik heller ingen Betydning, at Ud
valget, der havde forberedt Mødet, konstitueredes som en
blivende »Næringsstandens Komite« paa 13 Medlemmer,
hvorimellem Skomagermester J. C. Balling. Den formaaede
ikke at tage det op med de ivrigt interesserede Modstandere.
Da Otto Müllers Udkast til Lov om borgerlig Næring ud
kom i Foraaret 1857, var Komiteen med til at skabe en
Adresse imod det, men Adressen kom først i September s. A.,
og da Komiteen for særlig at gjöre Indtryk paa Frederik VII,
vilde henvende sig til ham ved et stort Lavsoptog med
Emblemer, Faner og Musik, blev det forpurret, hvorefter
den ved en Massedeputation fra hele Landet vilde »for
Tronen nedlægge det sidste Vidnesbyrd om, at vor Be-
gjæring og vore Bonner fandt stor og almindelig Gjenklang«,
det skulde ske den 2. Januar 1858, men — allerede den 29.
December 1857 forelaa Næringsloven med Kongens Under
skrift. Tidens Frihedstrang havde sejret.
Haandværker-