141 / 192
F ra Kampen mod Næringsloven.
A t t e r og atter var der blevet gjort Angreb paa Lavene.
Baade i det sextende og det syttende Aarhundrede vare de
bievne hævede — for dog paany at fremstaa; og i det at
tende Aarhundrede havde de holdt Stand overfor kraftige An
greb af f. Ex. baade Henrik Stampe og den i 1794 nedsatte
Lavskommission. Der var derfor i Haandværkerstanden en
sikker Overbevisning om, at saaledes vilde det vedblive.
Ethvert Haandværk sluttede sig stærkt om sit Lav, og for
de kjøbenhavnske Skomageres Vedkommende kan der i
saa Henseende peges paa den udholdende Kjærlighed, hvor
med Skomagersvenden Andreas P. Jacobsen udarbejdede
sin omstændelige »Vejledning for Oldgesellerne i det kjø
benhavnske Skomager-Svende-Broderskab ordnet i Begyn
delsen af Aaret 1843 efter de da gjældende Anordninger,
Laugs-Artikler og Vedtægter«, et haandskrevet Opus i Kvart
paa 117 Sider, der har været til Nytte for Oldgesel efter
Oldgesel. O g saa kan der ogsaa peges paa de Legater,
som Skomagermestere nu begyndte at skjænke deres Lav.
Skomagermester Nicolai Hagh gav det i 1826 1400 Rd.,
hvis Renter skulde komme Lavets Fattige tilgode, og i
1846 fulgte Oldermand Carl Meyer efter med et Legat paa
800 Rd., som han i 1852 forøgede til 1000 Rd., A lt til
Fordel for Beboerne af Lavets Boliger i den tidligere nævnte
Haandværkerstiftelse.