Previous Page  141 / 192 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 141 / 192 Next Page
Page Background

F ra Kampen mod Næringsloven.

A t t e r og atter var der blevet gjort Angreb paa Lavene.

Baade i det sextende og det syttende Aarhundrede vare de

bievne hævede — for dog paany at fremstaa; og i det at­

tende Aarhundrede havde de holdt Stand overfor kraftige An­

greb af f. Ex. baade Henrik Stampe og den i 1794 nedsatte

Lavskommission. Der var derfor i Haandværkerstanden en

sikker Overbevisning om, at saaledes vilde det vedblive.

Ethvert Haandværk sluttede sig stærkt om sit Lav, og for

de kjøbenhavnske Skomageres Vedkommende kan der i

saa Henseende peges paa den udholdende Kjærlighed, hvor­

med Skomagersvenden Andreas P. Jacobsen udarbejdede

sin omstændelige »Vejledning for Oldgesellerne i det kjø­

benhavnske Skomager-Svende-Broderskab ordnet i Begyn­

delsen af Aaret 1843 efter de da gjældende Anordninger,

Laugs-Artikler og Vedtægter«, et haandskrevet Opus i Kvart

paa 117 Sider, der har været til Nytte for Oldgesel efter

Oldgesel. O g saa kan der ogsaa peges paa de Legater,

som Skomagermestere nu begyndte at skjænke deres Lav.

Skomagermester Nicolai Hagh gav det i 1826 1400 Rd.,

hvis Renter skulde komme Lavets Fattige tilgode, og i

1846 fulgte Oldermand Carl Meyer efter med et Legat paa

800 Rd., som han i 1852 forøgede til 1000 Rd., A lt til

Fordel for Beboerne af Lavets Boliger i den tidligere nævnte

Haandværkerstiftelse.